Sukker - den skjulte gift


Har du en sød tand? Trænger du også lige til lidt sukker i form af chokolade, en sodavand, kage eller lidt slik på bestemte tider af døgnet?

Så er denne side skrevet for dig!
Jeg vil fortælle dig, hvad det gør ved din krop og din hjerne - tro mig, det vil påvirke dit indtag af de søde sager.

Vi danskere spiser alt for meget sukker. Vi indtager i gennemsnit 42 kilo om året og det det giver os ifølge tidsskriftet Aktiv træning en andenplads på listen over lande, der indtager flest søde sager.
Vi overgås kun af amerikanerne.

Vi indtager så meget fordi det meste af det er skjult i den mad vi spiser (85%). Det meste almindelig mad indeholder sukker. Ved du at f.eks. ketchup indeholder mere end chokoloade?

Ja, det er skræmmende.

Alle de søde sager gør os syge. Vi bliver fede og sløve, mister humøret og koncentrationsevnen, får hjerte-kar-sygdomme, diabetes, åreforkalkning, knogleskørhed, migræne og mange andre skavanker.

På denne side, kan du læse om

* Hvorfor det er så farligt
* Det raffinerede (hvide) sukker
* Hvilke kulhydrater er gode og hvilke er dårlige
* Teste om du er afhængig
* Hvordan du kan sænke dit forbrug
* Hvordan gjorde jeg selv





Hvorfor er sukker så farligt?

Vores hjerne har brug for sukker. Blodsukker - også kaldet glucose - er hjernens eneste kilde til brændstof. Faktisk kan den ikke overleve uden glucose.

Nervecellerne fungerer optimalt, når blodsukkeret ligger inden for visse grænser. Det må ikke være for lavt, og det må ikke være for højt.

Mangel på blodsukker hæmmer hjernefunktionerne og kan føre til hjernesvigt. Men for store mængder af glucose kan også skade hjernen.

Glucosemængden regulerer på den måde humøret - hvad du føler og tænker.
Det, du spiser og drikker, afgør dit glucoseniveau.
Så på den måde vil det du spiser og drikker direkte påvirke dit humør, din tænkeevne og din energi.

Når du vælter en pose slik i dig, så får du glucosen til at stige lodret.For at modvirke denne bratte stigning udskiller bugspytkirtlen en masse insulin. Det er et hormon, der sørger for at glucosen optages af muskler og lever. Insulinet får glucosen til at falde helt ned i kælderen igen.

Det lave glucoseniveau får dig til at trænge til et nyt kick. Du tømmer så en cola i dig. Glucosen stiger igen brat og det får kroppen til at frigive insulin. Den store mængde insulin får cellerne til at optage glucosen hurtigt og så er glucoseniveauet i kælderen igen.

Det er som en yo-yo. Din glucose og insulin går op og ned, op og ned, op og ned.

Problemet med det er, at efter nogle år udmattes cellernes insulinmodtagere og du får kronisk høje insulintal.Til sidst virker systemet ikke mere - lige meget hvor meget insulin bugspytkirtlen udskiller. Næste trin er voksendiabetes.

Det høje insulinniveau er et problem i sig selv for kroppen. Det giver forhøjet blodtryk, fordi det tvinger nyrerne til at holde på salt og væske.
Insulin får blodkarrenes celler til at vokse og karrene bliver dermed tykke og stive og det øger risikoen for karsydomme og blodpropper.
Insulin fremmer oplagringen af fedt i vævene, så den sukkerholdige kost gør dig fed og insulin fremmer leverens produktion af det dårlige LDL-kolesterol.
Det gør, at du øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.

Glucose hæmmer optagelsen af kalcium og magnesium i knoglerne og det er skidt, da disse mineraler er nødvendige for at kunne opbygge knogler og tænder. Glucosen "malker" knogler og væv for mineraler og på sigt fører det til knogleskørhed.

Så både for høje glucose- og for høje insulin-niveauer ødelægger langsomt din krop og din hjerne.




Raffineret (hvidt) sukker

Hjernen og musklerne har brug for glucose, så vi har brug for en kost, der er rig på kulhydrater.

Vores forfædre spiste en sådan kulhydratrig kost. Op til 65 % af deres kaloriindtag bestod af kulhydrater. - læs mere om stenaldermenneskets kost her.
Vores kost i dag betår også af ca 65% kulhydrater. Men af en helt anden slags kulhydrater.

Vores forfædre fik deres kulhydrater i form af frugter, grøntsager og bønner. Vi får vores i form af tomme kalorier og først og fremmest i form af hvidt sukker.

En dansker spiser i gennemsnit 113g sukker om dagen. Det kommer fra sukkerroer og er et rent industriprodukt.Det skal renses utroligt meget for ikke at smage af roer, så vi ender med et produkt, der ikke indeholder nogen næringsstoffer overhovedet!

Hvis vi skulle indtage den samme sukkermængde i form af roer - hvilket jo ville være den naturlige vej (ja, ja, se bort fra smagen) - skulle vi spise 750 gram roer. Det viser vist tydeligt, hvor unaturlig den mængde er.

For bare 150 år siden var forbruget på under 7g om dagen! Og det uden, at folk gik rundt med en evig trang til et sukkerkick.

Vores forbrug er altså på ganske få år - set sådan rent udviklingsmæssigt - steget 16 gange! Samtidig er fedme og diabetes blevet folkeepidemier. Det er jo heller ikke underligt.

Hvordan er det dog gået så galt, tænker du.

Førhen var hvidt sukker kun for de rige. Som hvidt mel. Fordi det var en dyr proces at fremstille de hvide varer. Men i takt med at fremstillingsprisen gik ned, fik almindelig mennesker desværre også råd til det.

Hvorfor skal hvidt mel nu blandes ind i det?
Fordi hvidt mel er ren stivelse og heller ikke indeholder nogen næring. Din krop kan ikke kende forskel på om den får sukkeret fra stivelse (hvidt mel) eller slik.

I dag sødes de fleste af vores madvarer.
Selv "sunde" morgenmadsprodukter kan være de rene kaloriebomber uden næring.
Efterhånden som vi vænnes til den søde smag, kan vi slet ikke undvære den. Vi bliver afhængige - som vi også bliver det af tobak og narkotika.

Du skal ikke kun passe på det hvide sukker, men også de andre former for simple kulhydrater, som tilsættes maden, da disse skader din krop på samme måde.
Majssirup er et eksempel på dette. Majssirup udvindes af majsstivelse gennem en lang kompleks kemisk proces.
Men da resultatet er flydende, er det billigere at transportere og tilsætte læskedrikke end roesukker og rørsukker.




Hvilke kulhydrater er gode og hvilke er dårlige?

Hjernen har brug for glucose.

Alle former for sukker og stivelse samt en del fedtstoffer og proteiner ender som glucose i blodbanen, når de er fordøjet og nedbrudt.

Nogle kulhydrater nedbrydes langsomt og får glucosen til at stige langsomt. Andre optages lynhurtigt og får dit glucoseniveau op på de farlige niveauer. Din hjerne og din krop har brug for at glucoseniveauet holdes inden for snævre grænser - det må hverken blive for lavt eller for højt.

Hvis du vil undgå yo-yo-effekten, som beskrevet ovenfor, skal du altså sørge for at spise den type kost, der får dit blodsukker til at stige langsomt. Hvidt sukker - også kaldet sakkarose - er en simpel kulhydrat. Den vil få din glucose til at stige brat. Det samme vil hvidt mel: Det er en kompleks kulhydrat, der også kaldes stivelse.

Så den afgørende faktor er altså ikke om kulhydraterne er simple eller komplekse.

Det har vist sig, at hvert enkelt fødemiddel har sin egen evne til at hæve glucosen. Kun ved at teste fødemidlerne kan forskerne helt præcist sige forudsige hvilke egenskaber det har.

Kulhydrater, der hurtigt hæver glucosen siges at have et "højt glykæmisk index (GI)" og kylhydrater, der hæver glucosen langsomt siges at have et "lavt glykæmisk index".

Du kan finde tabeller over forskellige fødevarers GI i bl.a. Jean Carpers bog Mirakelkost til din hjerne (se min bogliste).

Men kort fortalt, skal du undgå hvidt sukker, sirup og andre sødemidler, hvidt mel og minutris og gå efter frugter, grøntsager og fuldkornsprodukter.




Er du sukkerafhængig?

Sukker er vanedannende som nikotin og heroin - men afhængigheden er dog knap så voldsom. Men voldsom nok til at det kan være svært at komme ud af det igen.

Når du først er blevet vænnet til høje indtag, kan din krop slet ikke undvære det - den nærmest skriger på det. Så du indtager det igen. Og igen. Og igen.

Det paradoksale er, at jo mere du indtager, jo dårligere virker kick'et og næste gang skal der mere til. Det er en ond cirkel.

Ved du om du er afhængig?

Måske, siger du.
Jamen, så lad mig lige give dig en liste over nogle symptomer. Så kan du selv tjekke.

* Du føler dig ofte træt
* Du har svært ved at koncentrere dig
* Du har en sygelig trang til søde sager
* Du har trang til kager og hvidt brød
* Du føler dig deprimeret
* Du føler dig ofte uklar

Vil du gerne sænke dit forbrug? Så læs videre på denne side.




Hvordan sænker du dit sukkerforbrug

Jeg tog selv en kold tyrker! Stoppede fuldstændig med slik, hvidt brød og cola fra det ene øjeblik til det andet.
Måske det også er løsningen for dig?

Hvis ikke, så vil jeg give dig nogle gode råd til, hvordan du kan skrue ned for indtaget hen over nogle uger. Husk at for hvert enkelt punkt på listen, vil du få en sundere krop og mere energi.

Så tag fat med det samme.

Stop med at drikke cola, sodavand og andre læskedrikke


Drop cola, sodavand, saftevand og drikkeyoghurter. Drik i stedet vand, vand og atter vand.

Prøv at drikke grøn te - det er en kilde til antioxidanter og giver din hjerne en følelse af velvære.
Det kan du måske trænge til.




Stop med at indtage slik og is

Ja, jeg ved af egen erfaring, at det er lettere sagt end gjort. Men stop det alligevel. Når trangen melder sig, så spis nogle stykker frugt - og husk at lægge mærke til hvor søde de er! Gulerødder har også en dejlig sød smag - prøv at smage efter. Du kan også spise nødder og mandler og måske nogle rosiner eller hellere tørrede abrikoser (optages langsommere end rosiner).

Stop med at spise søde morgenmadsprodukter
Mange morgenmadsprodukter er det rene slik. Undgå dem.
Undgå også frugtyoghurt, som også er smækfyldt med sukker. Spis i stedet A38, sukkerfri musli og tilsæt nogle stykker frisk frugt, som kan give det søde pift.
Sørg for at få noget protein til morgenmaden. Det vil sikre dig energi hen på eftermiddagen, hvor du normalt går kold og trænger til dit kick. Læs mere her om protein som kilde til energi.


Stop med at spise hvidt brød, kager og kiks
For kroppen er hvidt brød det samme som slik. Den kan ikke kende forskel. Glucosen stiger brat.
Hvidt mel indeholder ingen næringsstoffer, så det er et rent fyldstof.
Spis i stedet groft brød, der er fyldt med næring og rig på fibre - og som ikke påvirker glucosen til voldsomme stigninger.


Hvad med chokolade?

Åh ja, hvad med chokolade? Det skal jeg vel for pokker da ikke undvære?? Nej, chokolade med et kakaoindhold på mindst 70% er ok. Her er sukkerindholdet meget lavt.

I starten vil du føle det er meget bittert, men efterhånden som du nedsætter dit indtag af søde madvarer, vil du nyde og elske denne chokolade lige så meget.

Spis sunde mellemmåltider
Planlæg et mellemmåltid om formiddagen og et om eftermiddagen. Det kan holde glucosen i ro og forhindre de værste abstinenser.
Et godt mellemmåltid er et stykke groft brød og nogle stykker frugt.
Jeg har altid selv en proteinbar i tasken. Det skal selvfølgelig være en proteinbar uden sukker og chokolade - pas på, når du køber. Der er en del,der indeholder alt for meget kulhydrat.

Drop alkohol
Ja, det kan være svært, hvis du elsker et godt glas rødvin. Men så skær ned på ned. Stop med at drikke vin og alkohol i løbet af ugen og beløn dig selv med et ekstra godt glas fredag eller lørdag aften.
Husk at rødvin også kan udløse migræne. Hvis du som jeg også lider af migræne, er det endnu en god grund til at droppe vinen.

Til sidst nogle råd, som kan hjælpe dig på rejsen mod det sukker-frie. Når du tager en bid i munden - frugt, nødder, grøntsager - så prøv at lukke øjnene og nyd smagen. Mærk den naturlige sødme.

Efterhånden som du vænner dig af med alle de søde kostvaner, vil du mærke at dine smagssanser øges. Du vil opdage, at rigtig mange frugter og grøntsager er søde og dejlige og du vil nyde dem, som du før nød dine sukkermåltider. Nej, det passer ikke - du vil nyde dem endnu mere!

Vær i nuet, når du spiser. Smag efter. Nyd hver en bid.



Hvad gjorde jeg selv?

Da jeg første gang læste om kulhydrater i Susanna Ehdins bog (se min bogliste) tog jeg en kold tyrker! Fra sliknarkoman til slikfri.

Ingen slik i køkkenskabene. Ingen slik på tanken, når bilen skal tankes op. Ingen slik til tv om aftenen (pu ha, det var det sværeste tidspunkt!)

Utroligt. Ingen slik i et helt år! Så begyndte jeg så småt igen. Vi sliknarkomaner har det som rygerne - det er svært at holde op og det er let at begynde igen.

Men så fandt jeg bare bogen frem og læste det kapitel igen. Denne gang er det lykkedes helt.

Nul slik, kager og hvidt brød.

Resultat: masser af energi, godt humør, nogle kilo lettere og en meget sundere krop.

Du kan læse mere om hele min proces her.








Tilbage fra Sukker til Hvad er sundhed
Tilbage til Skab din egen sundhed