Stress og sundhed


Stress og sundhed hænger sammen. Jeg følte mig i hvert fald på ingen måde sund, da stressen havde slået sin grimme klo i mig og ikke ville give slip igen.

Stress er positivt i kortere perioder. Det er en del af kroppens forsvarsmekanisme. Men langvarig stress kan udvikle både fysiske og psykiske sygdomme.

Føler du dig også stresset?

Det gør du jo nok, siden du er havnet på denne side. Men så kan jeg fortælle dig, at du så absolut ikke er alene om det. Det skønnes at 20-30 procent af danskerne lider af stress.

Arbejdsmiljøinstituttet angiver at 10-12 procent af den danske befolkning menes at lide af sygeligt stress.

Ja, det er uhyggelige høje tal.

Berlingske Tidende fik foretaget en Gallup-måling i 2008, som viste at 60% af danskerne havde følt sig stresset det seneste år, og hos de yngre under 35 år var det hele 78 procent. Og disse tal er altså fra samme år som lykkeforskerne udråbte danskerne til verdens lykkeligste befolkning.

Ja, du er altså langfra alene om at føle dig stresset. Men du har ret. Det er ingen trøst.Det er lige forfærdeligt selv om andre også har det skidt.

Jeg gik selv ned med stress i 2004. Det var en lang vej ned. Og en lang vej op igen. Jeg har lavet denne hjemmeside for at give mine erfaringer og min viden videre dig.

På denne side vil jeg forklare sammenhængen mellem stress og sundhed.

Du kan få mere information om stress ved at klikke videre på:
- Hvad er stress. Definitioner. Hvad er sund/usund stress
- Min historie om hvordan jeg gik ned med stress
- Bliv fri for stress. 10 gode råd til at undgå stress
- Sådan påvirker stress din krop og psyke
- Årsager til stress. Hvad er det, der giver stress
- Test dig selv. Er du stresset?
- Husk tilskud af vitaminer og mineraler, når du er stresset

Jeg håber, du får glæde af at klikke dig rundt på siderne og læse om hvordan stress og sundhed hænger sammen.

Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål eller du har kommentarer til mine siderom stress og sundhed, så er du velkommen til at kontakte mig her.


Stress og sundhed - hvordan hænger det sammen?

Bliver du stresset fordi du lever usundt? Eller bliver du usund fordi du er stresset?

Disse spørgsmål er lige så svære at svare på som spørgsmålet om det var hønen eller ægget, der kom først.

Så hvis du gerne vil af med din stress, så kommer du automatisk til at fokusere på en sundere livsstil.

Det sunde liv omfatter den rigtige kost, kosttilskud, motion og fysisk aktivitet, mental afspænding, god og rigelig søvn og masser af grin og glæde.

Stress, kost og vitaminer
Når du bliver stresset brænder du vitaminer og mineraler af i massevis. Det gør dig mere sårbar og modtagelig for sygdomme.
Stress gør, at du er nødt til at indtage flere vitaminer og mineraler end ellers for at styrke dit immunforsvar og komme tilbage til din biobalance.

Omvendt: Hvis du i forvejen har mangel på vitaminer og mineraler, så vil du meget lettere blive stresset og så får du bare endnu større mangel på vitaminer og mineraler.

Føler du dig stresset, er det altså en rigtig god ide at spise en sund nærigsrig kost og supplere med ekstra vitaminer og mineraler.
Men selv om du ikke er stresset vil jeg alligevel anbefale dig at supplere en sund og alsidig kost med kosttilskud - hvorfor?
Her kan du læse om hvorfor kosttilskud altid er nødvendige.

Stress og motion
Når du er stresset har du brug for motion. Det er det absolut bedste middel til at få kroppen til at falde til ro og skabe balance igen.
Når du er i god form, er din krop bedre i stand til at modstå alle former for stress.

Stress og mental afspænding
Du bliver stresset når du føler, du ikke kan følge med. Når presset på dig udefra og sikkert også fra dig selv bliver så stort, at du ikke selv føler, at du kan leve op til forventningerne.
Det bliver svært at slippe tankerne - de kredser hele tiden om det du ikke gør lige nu.

Har du prøvet det, at være hjemme og tænke på al det arbejde, som du ikke nåede? eller alt det du skal gøre, når du møder på arbejde igen?
Og så, når du er kommet på arbejde, så tænker du på dem derhjemme og hvordan du ikke gør nok eller er nok for dem?

Dine tanker kan ikke falde til ro.

For at komme af med din stress har du brug for at kunne lade dine tanker falde til ro. Slippe alle tanker og bare være til stede - helt uden tanker.

Uanset om du er stresset eller ej, vil det gøre dig godt at kunne mestre dette.
Det lærer du gennem yoga og meditation.

Et rigtig godt middel til at undgå stress og til at slippe ud af stressen er at lære kroppen at slappe af - restituere - og lade tankerne få fri.
Det kan du fx lære på et yogahold.

Der er ingen tvivl om at stress og sundhed hænger sammen.
Så hvis du vil af med din stress eller du vil undgå at stresse, så start med at skabe din egen sundhed.
Det er den bedste forebyggelse.

Læs videre her - her giver jeg dig 10 gode råd til at undgå stress.




Tilbage fra Stress og sundhed til Skab din egen sundhed