Hvad er sundhed?


Hvad er sundhed? Er det fravær af sygdom?

Nej vel.Du kender det sikkert også. Det der med at man faktisk ikke føler sig helt frisk. Træt, lidt hovedpine, uoplagt, har ikke energi til noget.
Men ikke syg!
Lægen kan intet finde - du er ikke syg! Er du så sund?

I vores vestlige verden er det desværre udgangspunktet. Hvis du ikke er syg, må du per definition være sund. Vi ved godt, at sådan er det ikke i virkeligheden.



Se på denne linie:

SUND -----------?-----------?-----------?-----------?---------- SYG


Hvis vi har SUND i den ene ende og SYG i den anden - hvad er der så imellem disse yderpunkter?

Masser - masser af forskel, som både du og jeg oplever i det daglige. Kender du det, at vågne og føle dig fuld af energi?
Eller føle dig helt træt og energiforladt?

Alle disse forskellige oplevelser ligger "i mellem" de to yderpunkter. Svaret på "Hvad er sundhed?" er altså ikke så lige til.

Hvordan kan jeg flytte mig fra at ligge helt ude til højre, hvor jeg er tæt på syg til helt ud til venstre, hvor jeg er længst væk fra syg - og dermed sund?

På denne side vil jeg give dig mine bud på svaret til "Hvad er sundhed?" ved at fortælle om:

- hvorfor vi i vesten har fokus på sygdom ( i stedet for sundhed)
-

kost, der gør os sunde og kost, der gør os syge







Hvorfor har vi kun fokus på at helbrede sygdomme?

I den vestlige verden har vi et sundhedsvæsen, der har fokus på at helbrede os for sygdomme. Ja, det er da en god ting. Men ville det ikke være bedre, hvis vi slet ikke blev syge?

Vi er opdraget til, at når vi føler os syge, sløje, trætte eller bare ikke har det godt, så kan vi tage en pille for det. Der er altid et medikament, der tager vore symptomer.

Vi behandler symptomerne. Hvorfor ikke fjerne årsagen i stedet - altså sørge for,at vi ikke bliver sløje og syge? Det var den tanke, der fik mig i gang med at handle. Mine læger kunne kun hjælpe mig med medicin mod min migræne. Jeg ønskede ikke medicin og mange timer i sengen. Jeg ønskede, at migrænen slet ikke kom!

Hvad er sundhed? For mig er det osgå at undgå medicin i enhver form.

Jeg tror, lægerne kunne forstå mit ønske - men de kunne på ingen måde hjælpe mig.
Faktisk er der ikke de store økonomiske kræfter bag en forskning, der sigter mod at forebygge sygdommene. Men der er kæmpe økonomiske kræfter bag at sælge medicinen, der hjælper os - selvfølgelig kun mod symptomerne - så salget af medicin kan fortsætte i det uendelige.

Tænk engang hvor mange penge, der bruges på hovedpinepiller, allergimedicin, piller mod fordøjelsesproblemer, depression osv. Det er jo uhyggeligt!

Så hvis du ikke vil øse mere vand på medicinalindustrien store mølle, så må du tage sagen i egen hånd. Kun du selv har en interesse i at du er sund! Altså sund i den betydning, at det er så langt væk som muligt at det at være syg!

I vesten er der prestige i at redde liv. Ikke i at forebygge. Lægestudiet bruger ikke mange timer på at undervise i kost, ernæring og forebyggelse af sygdomme - eller finde svar på "Hvad er sundhed?".
Desværre.

Så vores sundhedsvæsen burde nok nærmere hedde vores sygdomsvæsen!

Her i vesten har en læge succes, hvis han redder et liv. Så han arbejder helt ude til højre, og samler folk op, når de falder ud over kanten og er ved at dø.

Ved du, at i Kina er det lige modsat? Lægens opgave er at sikre, at befolkningen forbliver tæt på sundhed i stedet for tæt på sygdom. I Kina har en læge fiasko, hvis en patient bliver syg. For så er det jo bare et bevis på,at lægen ikke har gjort sit arbejde godt nok!

Heldigvis er det ved at gå op for mange af os. Når vi er mange nok, der ikke vil finde os i det og tager sagen i egen hånd, sætter vi gang i en bevægelse. En bevægelse mod at det er meget bedre at forebygge end at hebrede. Det giver os et meget bedre liv.

Stiller du spørgsmålet "Hvad er sundhed?" i vesten og i østen får du forskellige svar. Du kan selv vælge det svar, der passer dig.








Tilbage fra Hvad er sundhed til Skab din egen sundhed