Fri for hovedpine, migræne, stress og rygproblemer


Jeg vil fortælle dig min historie.
Den handler om hvordan jeg blev fri for hovedpine, migræne, stress og rygproblemer og blev et menneske, der er sprængfyldt med energi.

Løsningen var kosttilskud, ændring af min kost og træning.

Men lad mig først præsentere mig selv. Jeg hedder Lisbeth Hylke Thomsen, har rundet de 50 og arbejder som selvstændig konsulent indenfor projektledelse og test af software.

Jeg er uddannet på Københavns Universitet - jeg har hovedfag i human fysiologi (det hed legemsøvelser dengang) og bifag i datalogi. Ja, jeg ved det. En underlig kombination. Og alligevel ikke.

Jeg er til logisk tænkning og god til det. Ja, det kan være en fordel, men det blev desværre også min svaghed. På grund af min logiske tilgang til alt og min videnskabelige "vil have bevis", har jeg fornægtet at lytte til mange kloge hoveder - som f.eks. min gamle mor. Viden som hun havde hentet fra dameblade har ligesom aldrig rigtig tiltalt mig.

I dag ved jeg, at hvis jeg havde lyttet lidt mere, var jeg nok aldrig blevet så syg og dårlig, som jeg blev.

Men logisk tænkning førte mig altså til datalogi-studiet.

Jeg havde dyrket konkurrencegymnastik i mange år og derfor havde jeg selvfølgelig et brændende ønske om at læse idræt og lære hvordan kroppen fungerer bedst muligt.
Det førte mig til studiet "legemsøvelser". Fem år med teori om kroppen, hvordan den fungerer og holder sig sund og rask.

Hvordan kan én som jeg så ende i sygdom, som skyldes mangel på næring?

Ja, det er sørme et godt spørgsmål - og desværre meget nemt at besvare. For min uddannelse led - som også lægernes uddannelse gør det - af total mangel på ernæringslære!

Jeg troede jo, jeg var så klog. Jeg havde læst i mange år og vidste vel nok hvad der var godt for min krop. Så min mor skulle i hvert fald ikke komme og belære mig om, at jeg burde spise ditten eller datten.

Min kære mor. Jeg tager alt i mig igen!! Jeg var dum og døv og fik min straf.

Da jeg først bukkede helt under for hovedpine, migræne og stress og lægerne ikke kunne hjælpe mig - jo, medicin kunne de give mig - men det var også alt, hvad de kunne gøre for mig, sagde de - så måtte jeg tage sagen i egen hånd.

Jeg begyndte at studere igen. Jeg ville finde en løsning - hvordan kunne jeg blive fri for hovedpine.

Den løsning, jeg fandt, var helt helt anderledes end jeg havde troet. For den var jo så simpel!

Jeg vil fortælle dig min historie her. Hvordan jeg først gennem mange år led af ryg- og nakkeproblemer, allergi og spændingshovedpine.
Så blev spændingshovedpinen til migræne.
Migrænen tog magten for mig - jeg gik helt under og kunne ikke passe mit arbejde. Blev kørt på hospitalet flere gange. Men blev kun hjulpet med medicin.

Da jeg selv gik i gang gik det faktisk meget hurtigt. Efter blot nogle få måneder havde jeg det allerede bedre. Siden har det blot været konstant fremgang - og i dag føler jeg mig så fyldt med energi som jeg aldrig har gjort før.

Tænk en gang - at blive ældre og få mere energi!

Det er jo helt det modsatte af, hvad vi normalt tænker.

Nå, men nu skal du få min historie.

Jeg gik fra at have:

- allergi overfor fødevarer
- ryg- og nakkeproblemer og masser af spændingshovedpine
- spændingshovedpine og migræne (overlappende og samtidig)
- stress

Jeg var storforbruger af panodil, teldanex, imigran, kiropraktorbehandlinger og massage.

Alt dette er helt anderledes i dag.

Jeg lærte at tage vare på mig selv
- gennem min kost og
- ved at tage kosttilskud

og jeg lærte at holde min krop igang med den mest vidundelige form for velvære- og afspændings-træning: yoga.

Her kan du læse min fulde løsning , som viser hvordan jeg blev fri for hovedpine.



Allergi overfor fødevarer

De første synlige skavanker fik jeg, da jeg var gravid med min første søn - han er nu 22 år.

Først og fremmest havde jeg det helt ad h...... til under graviditeten. Konstant kvalme i alle ni måneder. Kastede op. Var ked af det.

Undervejs fik jeg nogle underlige udslæt på maven, som ingen vidste hvad var. Det forsvinder nok når du har født, sagde lægerne. Der sker jo så mange ting i en graviditet, som vi ikke lige kan forklare.

Men de forsvandt ikke. Tværtimod!

Jeg fik kløe og mere udslæt. Specielt min hovedbund var slem og krakelerede nærmest. Det var lidt pinligt at gå til frisøren, for jeg fik altid en kommentar om min hovedbund - og ingen af deres kure kunne hjælpe mig.
Det værste var kløen i hovedbunden, når jeg kom i seng. Varmen og afspændingen forstærkede kløen og det var umuligt at sove uden at få medicin.

Min søn led frygtelig af børneeksem - kaldte de det.
Først da han havde eksem fra nakke til tå blev jeg henvist til en allergi-læge, som tog en masse test. Han blev sat på diæt, for at finde ud af hvilke fødevarer, han ikke kunne tåle.

I den periode skulle jeg føre dagbog over hans tilstand. Det omfattede både hans kost og hans sindstilstand.

Når jeg sad og udfyldte disse skemaer opdagede jeg, at jeg selv havde rigtig mange af de symptomer, som der var opført.

Jeg spurgte allergilægen om hvor mange symptomer man skulle have for at få diagnosen fødevareallergi. Mindst 3 var svaret.
Jeg havde over 20!!

Nå, så kom jeg også på en diæt, for at finde ud af hvad jeg ikke kunne tåle. I den periode - som varede næsten et helt år - drak jeg slet ikke kaffe eller rødvin - og spiste efter et aftalt skema. Jeg fik det meget bedre.

Men helt helbredt følte jeg mig bestemt ikke.

I den periode blev jeg ikke anbefalet at spise kosttilskud. Jeg spurgte faktisk til det, da min søn kom på diæt - den var så simpel, så jeg selvfølgelig var meget bekymret for om han nu også fik næring nok.
Han skulle blot have kalk som tilskud,da han ikke måtte drikke mælk. Alt andet var i kosten i tilstrækkelige mængder, fik jeg at vide.

Nu er jeg klogere. Alle mine symptomer er klart symptomer på vitamin-mangel. Særligt under graviditeten skal man være opmærksom på vitamin-mangel, da der jo er et ekstra behov for næring til fosteret.

Jeg husker ikke om jeg tog noget. Måske fiskeolie - men det fortaber sig i tågerne. Kosttilskud fyldte ingenting i mit liv dengang.

Begge mine sønner har lidt voldsomt af allergi overfor fødevarer og har stadig problemer med udslæt - de er begge over 20 år nu. Nu er jeg ikke mere i tvivl - mangel på vitaminer og andre næringsstoffer, sætter gang i allergi og forstærker den.

Jeg var storforbruger af antihistamin - to gange dagligt tog jeg teldanex. De hjalp mig fantastisk. Holdt kløen og de værste udslæt væk.

I dag: ingen udslæt, ingen kløe, ingen teldanex! Fri for hovedpine.



Hold i ryggen og spændingshovedpine

Mens mine børn var små var der ikke tid til at dyrke nogen former for motion. Så fra at have været i en gymnastiksal 5-6 gange om ugen, var jeg nu helt uden daglig motion - og havde fået et job på en kontorstol foran en computer.
Jeg startede min job-karriere som programmør!

Som årene gik, fik jeg ofte ondt i nakken - sikkert af at sidde foran skærmen. Jeg fik rigtig mange spændinger mellem skulderbladene og havde brug for masser af massage. Min mand var sød til at massere mig - men desværre hjælper massage kun i kort tid.
Spændingerne og smerten kommer hurtigt igen.

Så begyndte nakken at klage. Hold i nakken. Der bredte sig til ryggen og lænden. Nu kom kiropraktoren ind i mit liv. Han kunne vride mine stive led på plads, så jeg kunne bevæge mig.

Alle disse spændinger i nakke og ryg gav selvfølgelig hovedpine.
Min mands gode massage kunne afhjælpe noget af det - resten var op til panodilerne.

Kiropraktoren sagde, jeg skulle motionere - bevæge mine led og holde dem i gang. Han havde ret. Det skulle jeg, så jeg begyndte at træne lidt - gik til noget motion på min arbejdsplads (den form, der kaldes aerobic - masser af hurtige bevægelser, som får pulsen op).
Det tog de værste hold og holdt mig nogenlunde kørende.

Men min hovedpine var der stadig - jeg slog det hen, for det var jo bare spændingshovedpine pga alle mine infiltrationer i nakken og skuldrene.

Jeg talte med andre, som havde det som jeg. Så når vi var så mange med problemet, så var det nok helt almindeligt.

Jeg var en flittig kunde hos kiropraktoren og når pengepungen rakte til det også hos massøren.
Min mand var stadig rigtig sød til at massere mig. Men jeg kan godt forstå, at han ind imellem syntes, at det blev for meget.

Jeg tænkte aldrig på, at der kunne være en sammehæng til min kost. Eller mangel på nærig.
Alle disse symptomer kommer direkte fra mangel på næring - og som kiropraktoren så ganske rigtig også sagde det, mangel på bevægelse. Kroppen er designet til at røre sig - ikke til at sidde stille.

Det er mere end fire år siden, jeg sidst tog en panodil! Det er fire år siden jeg sidst fortvivlet bad om at få massage mellem skulderbladene.
Det er fire år siden jeg sidst brugte tusindsvis af kroner på massører og kiropraktorer.

Rigtig kost og kosttilskud - og yoga til at sikre at led og musker holder sig igang. Sådan blev jeg fri for spændingshovedpine og ryg-problemer.



Spændingshovedpine og migræne

Omkring de fyrre begyndte min hovedpine første gang at ændre karakter. Jeg fik pludselig nogle voldsomme smerter et ganske bestemt sted inde i hovedet.

Jeg måtte lægge mig - have stilhed og mørke. Det hjalp. I starten kunne jeg sove det væk på den måde.

Men det blev blot værre og værre. Den smertende stikkende hovedpine kom oftere og varede længere. Hvor ville jeg ønske, jeg var fri for hovedpine. Denne tilstand levede jeg med i nogle år.

Så fik min svigerinde en kræftsvulst i hjernen - og døde efter nogle måneder. Hun fortalte mig om de symptomer, som hun havde haft. Specielt det sidste halve år op til hun faldt om pga trykket i hjernen.

Det hun fortalte lød fuldstændig som mine hovedpiner.Så blev jeg bange. Tog straks til lægen, der henviste mig til en specialist. Der blev jeg tjekket fuldstændig og han kunne berolige mig: du har bestemt ingen svulster. Du har migræne!

Jeg anede ikke hvad det var. Jo, jeg kendte til oplevelsen, smerten, men havde aldrig hørt noget konkret om sygdommen og behandlingen.

Det underlige var, at jeg blot skulle have medicin. Ingen forebyggelse - for vi ved jo ikke rigtig noget om hvorfor migrænen opstår, forklarede specialisten mig.

Da jeg fyldte 45, tog jeg til lægen og bad om få lavet et sundhedstjek. Han spurgte, hvad jeg ville undersøges for. Men hvor skulle jeg vide det fra. Jeg skal bare tjekkes ligesom tænderne bliver det - og bilen. Den bliver tjkeket hvert år, men min krop er aldrig blevet tjekket, forklarede jeg.

Han undersøgte mig og tog en masse blodprøver. Nogle uger senere ringede han til mig og fortalte, at det eneste han kunne finde var mangel på B-vitaminer. Men ellers var jeg jo sund og rask!

Jeg spurgte ikke om hvad jeg skulle gøre ved min vitamin-mangel og han sagde intet om, at jeg skulle gøre noget ved det. Så selvfølgelig gjorde jeg intet. For jeg spiste jo sundt!

I løbet af de næste par år blev mine anfald hyppigere og voldsommere. Det værste var, at jeg slet ikke kunne finde ud af hvornår jeg havde spændingshovedpine og hvornår det gik over i migræne. Så jeg skulle afprøve panodiler først - hvis de ikke hjalp, så var det migræne og så måtte jeg igang med Imigran.

Nogle gange startede jeg med Imigran - men de kostede en formue, så hvis en panodil kunne klare det, så var der jo ingen grund til at spilde de dyre piller. Men det var pengene værd at blive fri for hovedpine.

Det var en meget svær og forvirrende tid. Det hele kulminerede i at Imigran slet ikke virkede. Første gang endte jeg på hospitalet hos lægevagten. Der fik jeg en indsprøjtning og tog hjem og sov i et døgn - tog hjem, nej sikke noget sludder. Jeg kunne absolut ingenting. Min mand kørte og slæbte mig.

Et halvt år senere skete det igen. Imigranerne virkede ikke. Jeg kunne ingenting - havde blot lyst til at få hugget hovedet af. Fandt dog til min egen læge, som gav mig en insprøjtning (morfin igen). Tag hjem og sov i et døgn, så er du frisk igen, sagde han.

Efter et døgn var jeg endnu mere elendig. Kunne end ikke ringe til min egen læge - der er altid ventetid og det orkede jeg slet ikke. Min mand tog affære. Klarede lægen og fik mig på hospitalet. Her fik jeg så en London-kur. Den virkede. Det var en blanding af flere slags medicin. Da jeg fik det bedre blev jeg sendt hjem igen.

Nu var jeg virkelig bange. Jeg havde måttet melde afbud til mit job - jeg skulle undervise 20 nye håbefulde projektledere. De blev alle sendt hjem. Det ville jo være fuldstændig umuligt for mig at have det job med min migræne.

Noget skulle gøres. Jeg ville være fri for hovedpine! Jeg fik en henvisning til en specialist - og kom til på et afbud i løbet af få uger.

Jeg fik at vide, at det eneste lægerne kunne hjælpe mig med var medicin. Hvis en type ikke virker, kan man gå videre til den næste. Osv.osv.

Jeg ville vide hvordan jeg kunne undgå at få migrænen. Det kunne hun ikke svare mig på. Men jeg fik en recept og en opfølgningstid efter tre måneder.

Jeg var slet ikke tilfreds. Når lægerne ikke kunne hjælpe mig, måtte jeg jo hjælpe mig selv!

Tre måneder senere var jeg til opfølgning hos specialisten.

Hun spurgte mig hvordan det gik med den medicin, hun havde udskrevet til mig. Det går fint, svarede jeg. Den ligger hjemme i skabet. Hun var forbavset over, at jeg ikke havde taget den. Hvordan kan det gå til, ville hun vide.

Jeg forklarede hvad jeg havde gjort. Gav hende en liste over de bøger, jeg havde læst. Gav hende kopier af artikler. Gav hende brochurer over de kosttilskud, som jeg havde fundet frem til var de bedste.

Da jeg gik, sagde hun "Tak for konsultationen".

Dejligt at være fri for hovedpine.

Måneden efter gik jeg ned med stress.
Du kan læse historien om hvordan, jeg gik ned med stress her.









Tilbage fra Min historie (fri for hovedpine) til Skab din egen sundhed