Folsyre påvirker humøret

- og er kritisk for gravide



Folsyre kendes også som folinsyre eller B9 vitamin.

Det er et vitaminlignende stof. Vitaminer er kendetegnet ved, at kroppen ikke selv kan producere dem, så derfor hører dette stof ikke helt til gruppen af vitaminer. Det dannes nemlig i leveren ved hjælp af C vitamin.

Men vi kalder folinsyren for vitaminlignende, da det har stor betydning for kroppens kemiske processer - og omtaler det for det meste som et vitamin.

Folinsyre er særligt betydningsfuldt for proteinomsætningen og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fosteret centralnervesystem.
Du har nok både set og hørt Sundhedsstyrelsen mange reklamer bl.a. i TV, hvor de anbefaler gravide at tage tilskud.
Ja, de anbefaler dig faktisk at tage tilskud, så snart du tænker på at blive gravid :-)

Men vitaminet er også vigtigt for alle os, der ikke er gravide.

Her på siden vil jeg fortælle dig om:
- hvad kroppen bruger vitaminet til
- hvad der sker hvis du mangler det
- hvornår du bør være opmærksom på at tage ekstra tilskud
- hvilke fødevarer, der er gode kilder





Hvad bruges folsyre til i kroppen

Du har brug for folsyre til at danne proteiner. Proteiner er din krops byggestene og du kan ikke leve uden. Så vi har at gøre med et livsnødvendigt stof.

Det bruges også sammen med B12 til at udvikle de røde blodlegemer.

Vitaminet spiller en meget vigtig rolle i udviklingen af fosterets centralnervesystem.
Hvis neuralrøret - det er anlægget til centralnervesystemet - ikke lukker sig, fører det til misdannede børn.
Det kan være rygmarvsbrok, der giver alvorlige handicaps eller manglende udvikling af hjernen.
Hvis centralnervesystemer ikke er udviklet ordentligt, kan barnet dø før fødslen eller umiddelbart efter fødslen.

I Danmark dør ca 50 børn af neuralrørsdefekt hvert år. Så der er god grund til, at Sundhedsstyrelsen laver kampagner for gravide.

Anlægget til neuralrøret lukkes 22-29 dage efter befrugtningen. På det tidspunkt ved de færreste, at de er gravide. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du skal tage tilskud så snart du planlægger, at du gerne vil være gravid.





Symptomer på mangeltilstand

Der er mange forskellige symptomer på mangeltilstande.
Mangel påvirker både din mave, dit hjerte og din hjerne - samt en masse andre "småting".

Ved let mangel får du kvalme, madlede og diarré. Manglen påvirker også dit hår, så du får hårtab.
Dine slimhinder i munden påvirkes, men også slimhinden i livmoderhalsen.
Nogle læger anbefaler sågar brugen af folsyre som medicin ved celleforandringer i livmoderhalsen!

Forskeren Charles Butterworth fra University of Alabama opdagede, at det virus, der fører til livmoderhalskræft undertrykkes, når der er nok folsyre til stede.
Han forklarer, at når dette stof mangler, er kromosomerne mere tilbøjelige til at knække i deres "svage" punkter. Så kan virusset trænge ind i arveanlægget og lave de forandringer, der er forløberne til kræft.


Ved svære mangler kommer der mange symptomer fra maven som f.eks. diarré.
Dit hjerte svækkes og du får blodmangel. Det osptår ved at dine røde blodlegemer bliver færre i antal, men til gengæld bliver de enkelte blodlegemer større.

Også din hjerne påvirkes. Du bliver træt, irritabel, glemsom og får svært ved at sove. Og endnu værre: du kan blive depressiv.

Simon Young fra McGill University har forsket i depression og folinsyre. Han har fundet flere beviser på, at mangel på dette stof giver depression.
I et forsøg hvor personer blev frataget vitaminet i fem måneder, oplevede personerne voksende søvnløshed, glemsomhed og irritabilitet.
Da de igen fik folsyre, vendte de tilbage til deres normale tilstand på blot et par dage.

I et andet forsøg undersøgte han hvor lidt af vitaminet, der skal til for at bekæmpe en depression.
I forsøget indgik 75 depressive patienter, som også var på lægemidlet lithium. Halvdelen af patienterne fik tilskud, den anden halvdel fik placebo.
Den gruppe, der fik folsyre, fik så lille en mængde som 200 mikrogram (svarer til ADT) om dagen. Det svarer til mængden af vitaminet i ca 2 deciliter let kogt spinat.
Efter ét år var depressionen mildnet i gruppen, der havde fået folsyre.

Så føler du dig lidt deprimeret, så tjek om du får nok af dette vitamin.





Hvornår skal du tage ekstra tilskud

Folsyre er det mest ustabile af alle vitaminer. Det betyder, at det svækkes og forsvinder når det udsættes for lys, luft og opvarmning.
Ved kogning af maden er der meget store tab.
Derfor indeholder færdigretter, kantinemad og andet langtidsopvarmet mad næsten ingen folsyre.

Ældre, der får færdigmad leveret, bør derfor tage tilskud af folinsyre - og af alle de andre B vitaminer (som også svækkes ved opvarming).

Når du er gravid, anbefaler sundhedsstyrelsen, at du tager 400 mikrogram folsyre som tilskud. Du bør tage det i hvert fald indtil 3 måneder ind i graviditeten.
Du skal nemlig have betydeligt mere end du normalt får gennem kosten for at forebygge misdannelser af hjernen og rygmarven.

Hvis du bestemt ikke vil være gravid og derfor tager p-piller, så har du også brug for tilskud. Generelt forbruger medicin masser af vitaminer, når de omsættes i kroppen. Så når du er på medicin, skal du have tilført ekstra vitaminer.

Den anbefalede daglige tilførsel (ADT) er 200 mikrogram. Spiser du kun lidt grønt og ingen fuldkorn, så har du bestemt brug for tilskud.
Tjek din multivitamin om der er folsyre i den og suppler evt. med specifikt tilskud.

Folsyremangel er den hyppiste form for vitaminmangel i den vestlige verden. Så de fleste af os har brug for tilskud. Personligt tror jeg på at vi alle har brug for tilskud. Hvorfor? Ja, det kan du læse om her.

Men kan man ikke få for meget? spørger du.

Man kan selvfølgelig få for meget af alting.
Min gamle kemilærer sagde altid "du kan også dø af for mange bananer!" Alt er blot spørgsmål om dosering :-)

Men du behøver altså ikke være bekymret.
Undersøgelser har vist, at der ikke er bivirkninger selv ved meget høje doseringer.
Hos følsomme mennesker kan doseringer på over 15 mg per dag (altså hele 75 gange ADT!!) øge risikoen for diarré, søvnløshed og irritabilitet.





Fødevarer, der er gode kilder

Du skal gå efter de grønne grøntsager og fuldkornsprodukter, så kan du få gode doser. Men lad nu være med at koge alle vitaminerne ud af grøntsagerne ;-)

Her er en mere uddybende liste:

* grønne grøntsager som broccoli, spinat og grønkål
* fuldkornprodukter som fuldkornshvedemel, hvedekim og brune ris
* soyamel
* nødder * bælgfrugter
* lever og nyre fra gris
* citrusfrugter
* andre frugter som papaya og mango
* bær som hindbær og jordbær
* ølgær





Du kan læse om de andre livsvigtige B-vitaminer her.

Når du skal ud og købe tilskud, så sørg for at købe de kosttilskud, der virker.
Her giver jeg dig gode råd til køb af kosttilskud.




Tilbage fra Folsyre til Vitaminer
Tilbage til Skab din egen sundhed