Blåbær gør dig sund


Blåbær er en fantastisk frugt, som du simpelthen må indtage!

Jo mere der forskes i dette bær, jo flere beviser er der for dets fantastiske effekt - de kan både forebygge og helbrede.

Hvis du ikke allerede er i gang med at indtage blåbærkapsler, så læs denne side og tro mig! Du vil gå i gang med dem.

Det var i hvert fald sådan, jeg havde det.

Jeg har engang hørt bærrene omtalt som Skadinaviens medicinskab. Alle de forsøg og undersøgelser, der er lavet,tyder på, at det navn er det helt rigtige.

Forsøg har vist at bærrene kan

- forynge hjerneceller (forbedrer balancen, koncentrationsevnen og hukommelsen)
- hjælpe mod urinvejsinfektioner
- hjælpe mod diarré
- medvirke til at bevare synet, når du bliver gammel


Og så er de blå bær en af de kraftigste antioxidanter der findes, så de virker også forebyggende på kræft.




Blåbær forynger hjernecellerne

Evig ungdom kan ingen love. Men disse bær kan virkelig gøre en forskel!

Mange af os forventer, at vi får forskellige skavanker med alderen. Vi bliver nok dårligere til at holde balancen, dårligere til at kooridinere, dårligere til at se og i hvert fald dårlige til at huske.

Det er sådan, jeg selv har tænkt tidligere. Har du også tænkt sådan?

Den gode nyhed er, at sådan hænger det slet ikke sammen. Det er slet ikke alderen, der svækker vores hjerner og giver os de mange forskellige problemer. Det er såmænd bare mangel på den rigtige kost - mangel på antioxidanter. Når du mangler antioxidanter får de frie radikaler frit spil og kan stille og roligt ødelægge dine celler.

Tidligere var blåbær meget mere udbredt i Skandinavien og vi spiste masser af retter med disse bær. Det var en rigtig god ting. For bærrene er en stærk antioxidant og er derfor med til at holde os sunde og unge.

Analyser fra USA's landbrugsministerium har vist at blåbær er en helt ekstraordinær god antioxidant. Endnu bedre en både jordbær og spinat, som vi ved kan forhindre aldersbetingede celleskader - det har forsøg med rotter på Tufts University vist.

Lederen af disse forsøg var James A. Joseph og da han hørte om analyserne fra landbrugsministeriet besluttede han sig for at undersøge blåbærs effekt på hjernecellerne.
Han forventede at opnå lige så gode resultater som med jordbær og spinat - men han blev helt overrasket. For det viste sig, at bærrene ikke bare kan forhindre skader på hjernecellerne, men kan genoprette cellerne efter skader!

Joseph var helt forbløffet, for han havde ledt i 22 år efter et stof, der kan gøre det - og fandt det altså først i sine forsøg med de blå bær.

Men hvad gik de forsøg så ud på? Jo, nu skal du høre.

Joseph udvalgte nogle gamle rotter - omregnet til menneskeår var de mellem 65 og 70 år. Rotterne havde dårlig hukommelse,nedsat motorisk koordination og var dårlige til at holde balancen. Hvordan ved man det om rotter, tænker du?

Jo, man kan for eksempel lade rotterne gå hen over en balancestang - og så venter man og ser hvor langt den kan komme inden den falder ned :-) Og man kan teste deres hukommelse ved at lade dem svømme i et stort bassin med platforme under vandoverfladen, hvor de kan hvilke sig. Det vil teste om de kan huske hvor platformene er.

Nå, men tilbage til Joseph. Han opdelte rotterne i forskellige grupper og en gruppe fik kontrolkost, dvs den kost, som de havde levet af indtil nu. Den anden gruppe fik normalkost tilsat blåbærekstrakt.

Inden forsøget gik i gang blev rotterne testet og efter otte uger på den særlige kost blev de testet igen. Ved afslutningen af forsøget var det utænkelige sket. Rottere, der havde fået bærekstrakt, var blevet bedre end da de startede. Dvs deres mentale evner var styrket!

Men hvor meget bærekstrakt fik de?

Joseph har fortalt, at de kun fik hvad der svarer til 1,2 dl bær om dagen.

Tænk hvis vi stadig havde masser af disse bær i naturen og bare kunne gå ud og plukke. Så ville det ikke være noget problem at få 1,2 dl om dagen.

Men det har vi ikke. Og friske bær er svære at få fat i - og selv i højsæsonen er de meget dyre.

Den letteste måde at få de blå bær på er at få det som rotterne - som tilskud til kosten. Blåbær kan du købe i kapsler eller du kan sørge for at spise en multivitaminpille, som også indeholder ekstrakt fra bærrene.




Blåbær kan genskabe ødelagte hjerneceller

Joseph lavede flere forsøg med disse blå bær.

Han tog nogle dyrehjerneceller og gav dem først en giftig substans, som ødelægger dem. Cellerne var ødelagte på samme måde, som hjerneceller, der lider af demens.

Dernæst hældste han blåbærekstrakt ud over dem. Ekstraken genskabte de ødelagte celler!

Det er en opdagelse med perspektiver i. Den opdagelse har betydet, at der i dag er mange forskere i gang med at undersøge om disse blå bær kan forebygge eller måske oven i købet rette op på Alzheimer-lignende skader hos dyr.

Det bliver meget spændende at følge med i denne forskning og høre hvilke resultater, de når frem til.




Blåbær hjælper mod diarré

Bærrene indeholder anthocyanosider, som er bakteriedræbende og kan bl.a. dræbe bakterien E.coli, der giver diarré. En dosis på 10 gram tørrede bær er nok.

I Sverige er dette ingen nyhed. Der har både læger og bedstemødre i mange år anbefalet at koge blåbærsuppe til børn med diarré. Et godt gammelt husråd har altså endnu en gang vist sig at holde stik.

Også solbær er rige på disse bakteriedræbende anthocyanoider og i Sverige er det faktisk muligt at købe et stof - Pecarin - mod diarré, som er baseret på solbærekstrakt.




Blåbær mod blærebetændelse

En andet meget gammelt husråd er at tage tranebærsaft mod tilbagevendende blærebetændelse.

Israelske forskere har vist at den egenskab som tranebær har også findes i de blå bær.

Blærebetændelse skyldes en coli-bakterie, som klæber sig fast på urinrørets blærens cellevæg. I 1984 fandt professor Anthony Sobota fra Youngstown University i Ohio ud af, at tranebær ideholder nogle kemiske forbindelser, der forhindrer bakterierne i at klæbe sig fast. Dermed skylles de ud med urinen og når ikke at brede smitten.

I 1991 fandt nogle israelske forskere ved Weizmann-instituttet ud af, at tranebær og blåbær indeholder to forskellige kemiske forbindelser, der rammer de molekylder, som bakterierne klæber sig til - og når det sker, kan bakterier ikke få fat. De testede en række andre frugtjuicer som mango, grapefrugt, appelsin, ananas og guava.

Men det viste sig, at kun tranebær og blåbær indeholder de kemiske forbindelser, der forhindrer bakterierne i at klæbe sig fast. Da disse to bær tilhører samme plantefamilie, er det nok ikke så underligt.

Hvor meget skal det til?

Ja, der er lavet undersøgelser med tranebær og de har givet resultater på mellem 1,25 deciliter og 1 liter om dagen. I 1966 foretog Prodromos N. Papas fra Tuft University en undersøgelse af 60 patienter. De fik ½ liter tranebærsaft om dagen i tre uger og det forebyggede urinvejsinfektioner hos 73 % af dem. Da de holdt op med at drikke tranebærsaft, kom infektionerne tilbage hos halvdelen af dem.

En anden undersøgelse fra 1991 har vist at selv 1½-2 deciliter tranebærsaft-cocktail (30% tranebærsaft) om dagen i syv uger kunne forebygge urinvejsinfektioner hos ca 66 % af personerne. Undersøgelsen omfattede 28 ældre mænd og kvinder.




Spis blåbær og bevar synet som gammel

Bærrene har endnu en fantastisk god effekt. De kan være med til at bevare synet, når du bliver gammel.

Den gule plet midt på nethinden, som kaldes makula, bombarderes livet igennem af de frie radikaler fra sollys og miljøet. Makula nedbrydes derfor langsomt gennem hele livet og du ender med at blive blind.

Med mindre selvfølgelig, du får nok antioxidanter, som kan uskadeliggøre denne nedbrydning.

Makula-nedbrydningen rammer temmelig mange. I USA er det 30% af alle over 75 år! Jeg er ikke lykkedes med at finde tal for danskerne - men de er nok på samme niveau.

Det er derfor noget, som det er vigtigt at være opmærksom på. Har du nogen sinde selv tænkt på det?

Jeg havde i hvert fald ikke. Det var først, da jeg begyndte at læse om bærrne, at jeg fandt ud af, at der er endnu en fare mod mit helbred. Pu ha, der er mange. Godt, at disse blå bær kan forebygge så mange af dem!

Nå, men det er indholdet af anthocyanosider i bærrene, der har vist sig at være særdeles aktive i bevarelsen af synet.

Så spis dem dagligt og beskyt dine hjerneceller mod alderdom, forebyg infektioner og bevar synet!

Men sørg for, at du kun spiser den økologiske af slagsen, så du ikke risikerer at fylde gift i din krop samtidig.

Få gode råd til køb af kosttilskud her.




Tilbage fra Blåbær til Hvad er sundhed
Tilbage fra Blåbær til Skab din egen sundhed