Tilbage fra stress

- til et meget bedre liv



Jeg gik ned med stress i 2004 - og kom tilbage fra stress igen.

Jeg nåede kun lige akkurat at redde mig selv inden jeg faldt helt ud over den kant, hvor der ofte ikke er nogen vej tilbage.
Du kan læse min historie om hvordan jeg gik ned med stress her.

Her vil jeg fortælle dig om hvordan jeg kom tilbage fra stress. Det var en lang vej tilbage. En vej, der nok aldrig ender.
Så at bruge ordet "tilbage" er nok et for stort ord. Det er nok nærmere vejen væk fra stress til et nyt og bedre liv.

Jeg arbejder stadig på at blive på vejen. Men det arbejde giver mig glæde og masser af gode oplevelser.
Så mit nye liv er et meget bedre liv end det gamle. Og jeg vil aldrig tilbage til det gamle.

Jeg håber, mine erfaringer kan inspirere dig.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer eller bare får lyst til at kontakte mig , er du meget velkommen.




Vitaminer og mineraler

Når man skal tilbage fra stress kræver kroppen masser af ekstra vitaminer og mineraler.

Det var jeg i virkeligheden slet ikke opmærksom på den gang.
Men jeg gik faktisk i gang med at spise kosttilskud 3-4 måneder før jeg gik ned med stress. Noget jeg aldrig havde gjort før i mit (voksne) liv. Som barn fik jeg vitaminer hjemme og i en årrække også i skolen sammen med skolemælk. Men det var dengang :-)

Hvorfor gik du i gang med kosttilskud? spørger du måske.

Jo, ser du, jeg led frygteligt af migræne og hovedpine. Da lægerne ikke kunne hjælpe mig, tog jeg selv affære. En af de ting, jeg fandt ud af var, at mangel på vitaminer - især b-vitaminer - giver hovedpine og udløser migræne.
Jeg havde også læst om forskningsforsøg med migrænepatienter. Her fandt man ud af, at fiskeolie nedsætter migrænens frekvens og styrke. Så jeg gik også i gang med fiskeolier.
Du kan læse min hovedpinehistorie her.

Kosttilskuddene havde en fantastisk gavnlig effekt på min hovedpine og migræne. Og set i bagspejlet kan jeg se, at det også har været med til at få mig hurtigere tilbage fra stress.





Motion og yoga

Motion er en stor hjælp til at forebygge stress og til at komme tilbage fra stress.
Men det var nu pga min megen spædingshovedpine og mange gange hold i ryggen, at jeg gik i gang med at motionere regelmæssigt.
Kiropraktoren havde været efter mig mange gange. Sagde, at jeg skulle træne min ryg og pegede specielt på et område mellem skulderbladene.

Så jeg meldte mig ind i vores lille lokale træningscenter.
Vores center er et fysiologisk behandlings- og træningscenter, hvor fysioterapeuterne behandler og underviser på forskellige hold.
Jeg startede med at afprøve alle hold. Bogstavelig talt alle hold.
Nå nej, det er vist alligevel en overdrivelse. Pensionistholdet var jeg ikke gammel nok til :-)

Rygholdet og mange af de andre hold, hvor ryg og mave blev trænet, gjorde rigtigt godt for min ryg.

Men der var særligt ét hold, som var helt fantastisk.
Det var poweryoga.
Det var en af de yogaformer, som de tilbød på det tidspunkt.

Der kom senere andre former for yoga på og de var også rigtig gode til at løsne alle mine spændinger i nakken og i ryggen.
Hen over den sommer forsvandt al min spændingshovedpine.
Jeg har ikke taget en panodil siden.
Jeg har ikke siden været i tvivl om min snigende hovedpine var spændingshovedpine eller migræne.Spændingshovedpine eksisterer ikke mere hos mig.

Det var et fantastisk vendepunkt.
Kosttilskud og træning gjorde mig i stand til at styre mine migræne-anfald, så jeg kunne tage den rigtige pille, når et migræne-anfald var på vej.

Det var slut med at skulle bede om at få massage i nakken og mellem skulderbladene.

Nå, men på trods af disse fremskridt med mine hovedpiner, gik jeg ned med stress i slutningen af den sommer.
Så selv om træning forebygger stress og er et godt middel på vejen tilbage fra stress, så var det desværre ikke nok til at bremse min stress helt op.
Jeg fortsatte på et enkelt ryghold og koncentrerede så min træning omkring yoga.
Når du træner yoga, får du altid afspænding og meditation som afslutning på timen.
Det var lige det, jeg havde brug for.

I starten kunne jeg slet ikke slappe af. Tænkte hele tiden på alle de gøremål, som jeg burde klare i stedet for at ligge her og slappe af.Typisk for stressede.
Den sværeste øvelse er at slappe af. Være i nuet og bare nyde frikvarteret.

Men jeg er sikker på, at denne træning var med til at få mig hurtigere på benene igen og tilbage fra stress.



Jeg træner stadig yoga.
Faktisk er jeg blevet instruktør på et poweryoga-hold.
Jeg har været på rundtur på alle mulige yogahold, læst dusinvis af bøger om emnet, downloaded træning med poweryoga'ens "fader" (en fantastisk veltrimmet og good-looking fyr!!), trænet mig gennem adskillige yoga-videoer og har nu fortsat med at stille min nysgerrige sjæl tilfreds indenfor meditation.

Er der noget, der virkelig gør en forskel, når du er stresset, så er det træning og meditation. Det kan få dig ind på vejen tilbage fra stress.





Læs bøger - få viden fra andre

Den første svære ting var at erkende overfor mig selv, at jeg var stresset.
Uden erkendelsen, går man jo ikke i gang med at gøre noget ved det.

Også her var jeg fantastisk heldig.
Heldig at have en nær ven, som hjalp mig ved at give mig noget læsestof i tide, som fik mine øjne op for at jeg var på vej ud i den store dybe afgrund.Det, hun gav mig at læse, var 16 beretninger fra stressramte personer. Deres historier om hvordan de gik ned med stress og hvordan de kom tilbage fra stress.

Puh ha. De beretninger gjorde et stort indtryk.
Jeg læste dem med det samme, hun gav mig dem - og det var flere måneder inden jeg gik ned med stress.
Så ja, jeg var faktisk tæt på erkendelsen af, at jeg var på vej. Men jeg troede jo selvfølgelig ikke helt på, at jeg selv var så langt ude!
Det tror ingen, der er ramt af stress.
Er der noget vi stressramte er rigtig gode til, så er det at fortrænge!

Nå, men den viden jeg fik i disse beretninger hjalp mig den dag facaden krakelerede på arbejde.
Den dag jeg satte mig ned og stortudede foran mine kolleger og bare ikke kunne holde op igen.

Efter en hel dags gråd tog jeg hjem.
Da vidste jeg, at jeg var ramt af stress.

Jeg har siden læst om mange mennesker, som lever med disse anfald af gråd i flere år inden de erkender, at det er pga stress.
Så set i den sammenhæng, så kan jeg takke min ven for, at jeg reagerede på min første tudedag med den store grimme erkendelse af, at stressen havde fat i mig.

I løbet af de kommende måneder blev jeg opmærksom på, at det jeg allerede var i gang med for at gøre noget for min hovedpine og migræne, faktisk var rigtig godtogså for at hjælpe mig tilbage fra stress.
Jeg satte indtagelsen af vitaminer op og gik mere til yoga.
Startede også på afspændingsøvelserne og meditationen hjemme.

Men jeg sad faktisk bare som en zombie i mange mange uger. Dag efter dag. Time efter time.
Hvor blev tiden af?
Underligt, som tiden gik og alt fortsatte uden mig.

Det hjalp mig faktisk heller ikke bare at sidde hjemme.
Jeg erkendte, at jeg havde brug for hjælp til at komme tilbage fra stress.





Mindre arbejde - ryd kalenderen

Jeg fik en aftale med min chef.
Hvis ikke jeg gjorde noget mere, ville jeg aldrig komme videre, følte jeg.
Min chef vidste også, at der skulle ske noget, for at få mig tilbage fra stress.

Allermest havde jeg lyst til at smide mit job ad h...... til.
Men det turde jeg ikke. For hvordan skulle vi så klare at bo i vores hus?

Nå, i første omgang fik jeg ryddet min kalender for rigtig mange opgaver, som kunne gives videre til andre.
Der var én opgave, hvor jeg var nøgleperson på. Så den måtte jeg tage.

På det tidspunkt var der rigtig god tid, følte jeg. Set i forhold til en temmelig tom kalender så det overkommeligt ud.

Jeg husker faktisk slet ikke hvordan jeg fik klaret den opgave.
Som jeg ser det nu, var den fuldstændig uoverkommelig for mig i den tilstand jeg var i.

Det hjalp en smule at få ryddet kalenderen.
Min mand og jeg talte meget om det underlige i, at det ikke hjalp mig mere. Det gav ikke rigtig fred og der var ikke rigtig nogen fremskridt.

Så spurgte min mand mig om hvorfor, jeg ikke sagde op.
Sige op???
Nej, det kunne jeg da ikke.
Hvordan skulle vi så få penge til at bo i huset?

Så sagde min dejlige mand, at hvis vi ikke havde råd til det, så kunne vi jo bare flytte. Værre var det jo heller ikke.


Nå nej, det var det vel heller ikke.
Og jeg havde jo talt om mange gange at blive selvstændig igen.
Jeg ved, at mange andre stressramte siger, at det værste man kan gøre er at sige sit job op. For så har man ikke noget at vende tilbage til.

Men for mig føltes det som det eneste rigtige at gøre. jeg følte, at det ville hjælpe mig tilbage fra stress.


Jeg sagde mit job op.
Besluttede, at jeg ville starte som selvstændig konsulent - for anden gang i mit liv - og så kun tage så mange opgaver ind, som jeg ville kunne klare.

Fem måneder efter min tudetur på arbejdet, var jeg fri af det - og selvstændig.

Den dag, jeg gik hjem fra min arbejdsplads efter at have sagt op, vendte livet for mig.
Pludselig kunne jeg trække vejret igen.
Nu var der ingen, der havde store forventninger til mig mere. Dejligt befriende.

Nu kunne ingen mere brokke sig over, at jeg kørte rundt i en stor fin og meget dyr firmabil. Ja, jeg ved det, det var jo nok misundelse, men det fyldtei mit hjerte.

Nu kunne ingen mere fortælle mig hvor mange opgaver, der skal til for at det er godt nok.

Det var virkelig fantastisk.

I dag ved jeg, at jeg aldrig bliver fastansat igen. Aldrig får en chef igen.
Aldrig kommer til at arbejde mere end jeg selv har lyst til.

Det spring skulle jeg have taget mange år tidligere.
Men jeg var åbenbart ikke mentalt klar.
Nu blev jeg kastet ud i det pga omstændighederne.
Og det var den bedste og mest helbredende beslutning, jeg nogen sinde har taget i mit liv. Det satte skub i processen med at komme tilbage fra stress.

Husk, at det er absolut ingen anbefaling til andre.
Det virkede bare for mig.
Fordi jeg har nogle kompetencer og et netværk, som gør mig i stand til at klare mig og oven i løbet klare mig temmelig godt som selvstændig konsulent.Mange har før mig brækket halsen på det. Måske mest pga manglende kunder.





Tilbage fra stress kræver professionel hjælp

En af de rigtig gode ting, som min chef gjorde for at få mig tilbage fra stress, var at hjælpe mig til at få professionel hjælp.
Først og fremmest fik han mig til at kontakte en stresspsykolog.
Dernæst gav han mig 3 behandlinger hos en en Body-sds behandler. Det står for Body Self Development's System. Det er en behandling, hvor der indgår massage og samtale, som giver både en kropsmæssig og følelsesmæssig forløsning.

Det var en fantastik behandling.
Den hjalp mig virkelig på vej tilbage fra stress.
Min behandler fortalte, at jeg var meget nem at behandle - at mine spændinger var lette at løsne op. Hun spurgte mig hvad jeg dyrkede af motion. Da jeg sagde yoga, sagde hun, at det var derfor og at det skulle jeg endelig blive ved med. Hun kunne mærke på min krop, at spændingerne ikke havde fået sat sig dybt, så jeg ville forholdsvis hurtigt kunne komme over det.

Stresspsykologen var også en god og meget lærerig oplevelse.
Jeg var der 3 gange. Så følte jeg, at jeg havde forstået hvordan jeg var havnet i stress og hvordan jeg kunne undgå det fremover.

Der var specielt et spørgsmål hun stillede mig, som her bagefter står som det spørgsmål, som fik mig til at indse min egen tåbelighed. Mit eget ansvar forat jeg endte, hvor jeg gjorde.
Jeg havde jo inderst inde nok bebrejdet andre og i særdeleshed min gamle og så min nye chef.
Men det handler jo kun om mig selv.

Psykologen fik mig til at fortælle om hvordan mine arbejdsopgaver havnede i min kalender. Hele processen fra start til afsluttet opgave.
Faktisk kom mange opgaver sådan snigende ind som en hasteopgave, som jo kun jeg kunne løse, følte jeg at chefen sagde.
Det var altid vigtige opgaver - eller vigtige kunder, som vi jo ikke kunne lade i stikken.
Så selv om min kalender var fuld, endte jeg med at få opgaven oven i de andre.

Psykologen spurgte mig: "Du siger, din kalender var fuld. Så når der kom en ny og vigtig opgave, hvilken opgave tog du så ud, så der kunne blive plads til den nye?"

Da hun spurgte, gik det op for mig, at jeg jo bare havde handlet utroligt dumt.
For jeg fik jo aldrig nogen opgaver ud.
Jeg bad jo aldrig chefen om at tage en opgave ud - altså om at prioritere.
Jeg tog bare opgaven oveni. Knoklede som en besat og løste opgaverne. Så hvordan skulle han kunne vide, at jeg ikke magtede det?
Jeg fik ikke tak for min ekstra indsats - til gengæld fik jeg stress.

Det spørgsmål fik mig til at se det hele i klart lys.
Det var som om et slør blev fjernet fra mine øjne og jeg pludselig kunne se hvordan, jeg skulle have ageret.
Løsningen var så ligetil - og dog så svær.

Jeg vil på det varmeste anbefale at få professionel hjælp, hvis du skal tilbage fra stress.
Disse mennesker ved virkelig hvad de taler om og de er fantastisk dygtige til at komme ind til problemets kerne - og få dig selv til at finde løsningen på dit problem. Først og fremmest ved at opdage hvad problemet er. Og de kan også hjælpe med at finde nogle løsninger.

Min psykolog fik mig til at forstå, at en chef jo er en person, der er klemt oppefra. Der skal løses opgaver og tjenes penge.Chefen lader presset gå videre ned til medarbejderne og mange chefer forventer at medarbejderne selv er i stand til at sige fra, når bægeret er fyldt.Det var helt klart det, min chef gjorde.
Forventede, at jeg selv sagde fra.

Og jeg sad og forventede, at han skulle lade være med at give mig flere opgaver.
Ja, hvor dum kan man være? Vi er tilsyneladende mange, der er så dumme at tro, at chefer er overmennesker, der forstår at passe på deres medarbejdere.Jeg mener selv, jeg var sådan en chef (da jeg var chef) og forventede nok derfor, at sådan var min chef også.

Men nej. Husk, at du selv skal tage ansvaret. Forvent ikke at andre gør det.
Bliv glad hvis du mod forventning får hjælp fra din chef - men husk, at kun du ved, hvornår din kalender er fyldt op og hvad du kan magte.


For mig var en stor del af vejen tilbage fra stress at skifte min jobsituation.





Ny livsstil efter stress

Min vej tilbage fra stress var en vej tilbage til en helt ny livsstil.

Først og fremmest skulle jeg have tid til at pleje mig selv med masser af motion og masser af "Lisbeth-tid".
Planlagt tid, hvor jeg gør det, jeg holder af og som gør mig glad.

Jeg har fundet ud af, at det, der glæder mig allermest, er at gøre andre glade.

Så der er kommet flere besøg hos min mor og min far.
Flere fødselsdagskort - på dagen! (det kom der sjældendt før)

Daglig mental træning.

Motion flere gange om ugen.

Undervisning i poweryoga, hvor den største glæde er når nogen kommer og fortæller mig, hvor meget træningen har hjulpet dem.

En dag kom en dame og fortalte, at hun ikke havde sovet ordentlig i flere år. Men efter vores yogaworkshop så sov hun igennem en hel nat! Så tog hun til yoga flere gange den uge og faktisk havde hun nu sovet hver nat i en hel uge.

Så blev jeg bare glad.
Det var alle de mange timer værd.

Sund kost og masser af de rigtig kosttilskud er også en del af min hverdag nu.
Her mange mange bøger og mange studier og erfaringer senere, ved jeg, at du skal have en sund kost for at undgå stress og andre sygdomme. Men den sunde kost gør det ikke alene.
Du kan simpelthen ikke spise dig til det store behov din krop har for vitaminer og mineraler. Så du er nødt til at indtage dem som tilskud. Du kan læse mere her om hvorfor kosttilskud er nødvendige.




Dette var i store træk ingredienserne på min vej tilbage fra stress.

Jeg håber, du er blevet inspireret til at gøre noget for dig selv - og hvis du har gode råd og erfaringer, du gerne vil give videre, så send dem endelig til mig.
Du kan kontakte mig her.




Du kan læse mere om stress her:

- Test dig selv. Er du stresset?
- Hvad er stress. Definitioner. Hvad er sund/usund stress
- Sådan påvirker stress din krop og psyke
- Årsager til stress. Hvad er det, der giver stress
- Bliv fri for stress. 10 gode råd til at undgå stress
- Husk tilskud af vitaminer og mineraler, når du er stresset
- Min historie. Sådan gik jeg ned med stress




Tilbage fra Tilbage fra stress til Stress og sundhed
Tilbage fra Tilbage fra stress til Skab din egen sundhed