Back to Back Issues Page
Sund & Glad, Nummer 35 -- Den nye biologi: Du behøver ikke arve sygdomme
April 04, 2013

Den nye biologi:

Du behøver ikke arve sygdomme


Kære abonnent på Sund & Glad

Denne gang skal det handle om "den nye biologi" - den nyeste forskning indenfor epigenetik viser, at det ikke er generne, der giver os de livstruende sygdomme.
Jeg har lært om Darwins teorier i skolen, børnene lærer stadig om Darwins teorier, ja selv på universiteterne er al teori bygget op omkring Darwins teorier, hvor vi tror på at gener og dna styrer livet. At vi kan arve livstruende sygdomme. At vi så at sige er overladt til vores skæbne, at generne bestemmer og at vi ikke selv kan gøre noget.

Den gode nyhed er, at sådan er det ikke. Den nyeste forskning viser, at vores dna bliver styret af signaler uden for cellen. Det betyder, at det indre miljø vi skaber gennem blandt andet vores tanker, styrer cellerne.
Så du er herre i eget hus - du er ikke overladt til de gener, som du fik med fra fødslen.

Dette april-nummer af mit nyhedsbrev handler om den nye biologi og hvordan den kan hjælpe dig til et liv uden sygdomme og større velvære.

Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS. Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Bedste hilsner

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com






Den nye biologi revolutionerer sygdomsbehandling

Dr. Bruce Lipton er en internationalt anerkendt cellebiolog, der i mere end 20 år har forsket i celler med fokus på hvordan cellerne modtager og behandler information.
Bruce Lipton har skrevet bogen "Intelligente celler", der forklarer hvordan den nyeste forskning viser, at det er tankerne, der styrer vores liv.

Jeg faldt over Liptons bog på min rejse gennem bøger om kræft og mirakuløse helbredelser. Der var mange henvisninger til den nye biologi, som videnskabeligt forklarer hvordan tanker styrer vores liv. Det er nu lidt over et år og mere end ti andre bøger om emnet siden, jeg læste Liptons bog. Nu er jeg klar til at give noget af denne fantastiske indsigt videre.

Jeg er uddannet på Københavns Universitet i starten af firserne og det sætter sine spor. Alt skal bevises - det med at "tro" på noget, er bestemt ikke mig. Næ, det skal kunne bevises. Eller i hvert fald eftervises via undersøgelser, forskning, logisk tænkning.

Derfor har det alternative som healing, clairvoyance og lignende ramt mig som olie på en teflonpande. Det har altid prellet fuldstændig af!

Men nu, hvor jeg pludselig finder ud af at min gamle viden bygger på mangelfuld indsigt, manglende videnskabelige informationer og derfor ikke er rigtig, forstår jeg pludselig hvorfor healing virker - ja selv fjernhealing er der en forklaring på. Hold da op, hvor er det svært at få en helt ny indsigt. Det tager tid at lade den falde ned i kroppen og lade den blive mit nye udgangspunkt.

Måske du har det lige om mig. Når du læser dette nyhedsbrev tænker du måske, at jeg er blevet helt skør. Sådan ville jeg selv have tænkt for 10 år siden, hvis nogen sagde til mig, at jeg kunne glemme generne og i stedet sætte fokus på tankerne. For det var der jo ikke videnskabelig belæg for.

Men det er der nu. Det har der faktisk været i en årrække. Men som Bruce Lipton forklarer i sin bog, så bliver man først grinet af, så udstødt, så opfattet som kætter og hvis ikke vi var blevet så civilicerede, ville han være blevet brændt på bålet for sine forskningsresultater. At ændre folks verdensopfattelse tager tid.

Det er lidt som dengang i 1543 da Kopernikus publicerede sin opdagelse af at jorden ikke er flad, men rund. Det tog tid inden det blev anerkendt og udgangspunktet for yderligere forskning.

Kom nu til sagen, tænker du nok utålmodigt nu :-)
Så det skal jeg gøre.



Dna'et er ikke cellens hjerne

Mange mennesker frygter at dø af kræft, fordi deres mor døde af kræft.
Lægerne, medicinalindustrien, sundhedsstyrelsen og alle, der har noget at skulle have sagt, fortæller os hele tiden, at i vores gener, i dna'et kan de se om vi er disponeret for at arve en livstruende sygdom.
Og selvfølgelig tror vi på dem.

Nogle tror på dem i en sådan grad, at de får fjernet raske bryster for at undgå brystkræft, som deres mor døde af og som lægerne kan se at de "har i deres gener". Det er jo helt hen i vejret.

Denne tro på at vi arver sygdomme gennem generne stammer fra Darwins teorier, som siger at vores liv styres af de gener, vi får ved fødslen.
Den genetiske kode, hele dna'et, er siden blevet kortlagt. Det skal give mulighed for at lave medicin, gensplejsninger og forebyggende behandlinger, der kan styre uden om de sygdomme, der måtte ligge i generne.

I øvrigt en fantastisk forretningside. Hold da op, hvor der må være mange penge at tjene for medicinalindustrien, hvis du vil købe piller, der "forsikrer" dig mod en arvelig sygdom, der kan ses i dine gener.

Men fald nu ikke for det. For det vil være spild af penge.

Det er nemlig ikke dna, der styrer dit liv.




Dna'et ligger i cellens kerne og er blevet opfattet som cellens hjerne. Det vil sige den del, der styrer cellen og dens adfærd. Under mikroskop er det muligt ved hjælp af en mikromanipulator at føre en nålelignende mikropipette ind i cellen og suge kernen ud af cellen.

Hvis dna'et virkelig var hjernen i cellen, kunne cellen ikke leve videre.
Men tænk, celler lever videre i op til to måneder uden kerne. De ligger ikke hjernedøde hen, de indtager føde, fordøjer og opretholder koordinerede funktioner i deres fysiologiske system. Når de udkernede celler til sidst dør, er det fordi de har mistet evnen til reproduktion. Uden evnen til at gendanne deres dele, kan de udkernede celler ikke erstatte ødelagte proteinblokke og heller ikke replicere sig selv.
Så kernen er altså ikke cellens hjerne - den er cellens kønskirtel!

"At man forveksler kønskirtlen med hjernen, er en forståelig fejltagelse, eftersom videnskaben altid har været og stadig er et patriarkalsk foretagende. Man har ofte beskyldt mænd for at tænke med en vis legemsdel, så det er ikke særlig overraskende, at videnskaben er kommet til at forveksle kernen med cellens hjerne!" skriver Bruce Lipton.

Ja, hans bog er faktisk også ganske morsom :-)

Nå, men hvad er så hjernen i cellen, hvis det ikke er kernen med generne.

Se, det var netop det, Lipton fandt ud af, da han forskede i hvordan celler modtager informationer via cellens membran. Cellens membran er den barriere, der kan enten lukke stoffer ude eller inde, eller åbne for at bestemte stoffer kan få lov at komme ind i eller ud af cellen.

Da videnskabsfolk i 1944 opdagede, at det er dna der indeholder oplysninger om arvelighed, vidste man slet ikke at cellen har en membran.
Membranen er så lille - kun syv milliontedele af en millimeter tyk - at den først blev opdaget, da man fik elektronmikroskoper efter anden verdenskrig.
Så det er altså udviklingen af bedre mikroskoper, der har hjulpet til at opdage membranens virkelige funktion.

Da Lipton startede sin forskning i 1960'erne, var det nærmest latterligt at forestille sig at membranen skulle væres cellens hjerne. Dengang virkede det som om membranen blot var en simpel halvgennemtrængelig hinde i tre lag, der holdt sammen på indholdet i cellens cytoplasma.

Men forskningen i cellemembranen med brug af stadig bedre mikroskoper har vist, at det er signaler uden for cellen, der styrer cellens adfærd. Det er altså miljøet uden for cellen, der styrer den. Miljømæssige påvirkninger er blandt andet ernæring, stress og følelser og disse signaler kan modificere generne uden at ændre deres grundplan.


Dine tanker styrer dna

Jeg har læst om et spændende forsøg i bogen "Din intelligente krop" af Susanne Billander, hvor Billander refererer et af Dr. Bruce Liptons forsøg.

Lipton tog en dna-prøve fra en patient og lagde det under et mikroskop i den modsatte side af rummet end hvor patienten var. Derefter bad han manden tænke på noget han kunne lide ved sig selv, og derefter noget han ikke kunne lide ved sig selv.
Resultatet af dette forsøg var, at man i mikroskopet kunne observere, hvordan mandens dna forandredes i samme øjeblik, han tænkte på forskellige egenskaber hos sig selv.

Bruce Lipton fandt ud af at proteiner i cellemembranen reagerer som receptorer og optager de kemiske substanser, der flyder rundt i blodet, og de substanser påvirker til stadighed vore gener. Substanserne udsondres bl.a. udfra den følelse vi har i hver given stund. Det er altså ikke generne; det er vores tanker, som skaber sygdomme.

Lipton har vist, at hvis man tager receptorerne væk fra cellemembranen, kan vi ikke reagere på noget og dermed mister vi adfærden.
En enlig celle kan overleve på egen hånd, men har større chance for at overleve sammen med andre. og når mange celler skal arbejde sammen behøver de en leder; vores bevidsthed.


Sindet kontrollerer kroppen

Vores overbevisninger styrer vores biologi. Lidt af en påstand, men ikke desto mindre det, som Bruce Lipton og andre forskere viste.

Lad os starte et andet sted. Ved Pavlos hunde, som du sikkert kender. Pavlo fodrede nogle hunde og samtidig ringede han med en klokke.
Efter et stykke tid havde hundene lært, at når klokken ringede, så ville der komme mad. Så når Pavlo ringede med klokken, begyndte hundenes spytsekretion per refleks, også når der ikke var noget mad. Det er et eksempel på en ubevidst tillært refleksbetinget adfærd.

Refleksbetinget adfærd sker uden den store hjernevirksomhed. Gennem den læreproces som skaber betingelsen, etableres der faste nervebaner mellem de udløsende stimuli og de adfærdsmæssige reaktioner. Det vil sige, der er et mønster, der gentager sig - der er opstået "vaner".
Det underbevidste sinds handlinger er af refleksmæssig natur og styres ikke af fornuft eller tænkning.

Men vi har jo også det bevidste sind, der kan iagttage vores egen adfærd og vore egne følelser.Det bevidste sind kan iagttage enhver programmeret adfærd, vi udviser, vurdere adfærden og bevidst beslutte sig for at ændre programmet. Vi kan aktivt vælge, hvordan vi reagerer på de fleste signaler fra omgivelserne, og om vi overhovedet ønsker at reagere. Det bevidste sinds evne til at tilsidesætte det underbevidste sinds forprogrammerede adfærd er grundlaget for den fri vilje.

Vores reaktioner på påvirkninger fra omgivelserne bliver styret af vores opfattelser, men det er ikke alle vores tillærte opfattelser, der er korrekte. Tænk bare på Pavlos hunde.

Du kender helt sikkert også eksempler fra dig selv. Du ved, at en slange kan være farlig. Så hvis du på en gåtur i skoven opfatter noget langt og tyndt, der snor sig lige ved dine fødder, opfatter du straks fare (selv om du endnu ikke ved om det faktisk er en slange - og selv om ikke alle slanger er farlige) og inden du kan nå at tænke, har dit ubevidste sind taget over og per refleks springer du væk.

Vores opfattelser kan være rigtige eller forkerte, så det vil være mere korrekt at kalde disse styrende opfattelser for overbevisninger.

Som Henry Ford så ganske rigtigt sagde: "Hvis man tror, man kan, eller hvis man tror, at man ikke kan....har man ret".




Placebo-effekten - du styrer dit helbred med dine overbevisninger

Du kender nok til placebo-effekten, det at mennesker får det bedre, når de (fejlagtigt) tror, at de får medicin. Placeboeffekten er et eksempel på, hvordan overbevisninger styrer kroppen.

Desværre vurderer læger det oftest som "noget der foregår inde i deres hoveder" og som kvaksalveri, hvorimod medicin og kirurgi er de virkelige redskaber.
Men de tager helt fejl.
Det er en uvurderlig kraft, der ligger i vores indre ressourcer og det er for dumt, at vi ikke benytter os meget mere af den.

Hvis sindets kraft kunne helbrede dig, hvorfor skulle du så fylde dig med medicin? eller lade lægerne skære i dig?

Et af tegnene på placeboeffekten eller overbevisningseffekten kan findes i en rapport fra United States Department of Health and Human Services (statsligt amerikansk sundhedsoplysende organ).
Rapporten viser, at halvdelen af de alvorligt deprimerede patienter, som tager medicin, får det bedre, det samme gør toogtredive procent af dem, der tager placebo.

I en artikel fra 2002 i det amerikanske psykologforbunds tidsskrift Prevention & Treatment med titlen "The Emperor's New Drugs" måtte professor Irving Kirsch ved Connecticut universitet konstatere, at firs procent af de antidepresive midlers virkning, som blev målt under kliniske forsøg, kunne tilskrives placeboeffekten. Oplysningerne viser, at medicinen i mere end halvdelen af de kliniske forsøg med de seks førende antidepressive midler ikke var bedre end placebo i form af sukkerpiller.

Men hvad så med kirurgi? Der kan man da ikke finde en placeboeffekt,vel?
Jo, det kan man.

I en undersøgelse fra Baylor medicinske fakultet, der blev publiceret i 2002 i New England Journal og Medicine, foretog man en vurdering af operationer på patienter med alvorlige invaliderende knæsmerter.

Førsteforfatteren dr. Bruce Mosely "vidste" at knæoperationer hjalp hans patienter. Men Mosely forsøgte at regne ud hvilken del af operationen, der gav patienterne lindring. Patienterne i undersøgelsen blev opdelt i tre grupper. I den ene gruppe høvlede han af den beskadigede brusk i knæet. I den anden skyllede han knæleddet og fjernede det materiale, man mente var årsagen til inflamationen. Begge dele var standardbehandlinger for knæ med artritis (leddegigt).

Den tredje gruppe fik en fingeret operation. Patienten blev bedøvet, Mosely lagde tre standardsnit og talte og opførte sig derpå, som han ville have gjort i forbindelse med en rigtig operation - han sprøjtede oven i købet saltvand for at efterligne lyden, når man vasker et knæ. Efter 40 minutter syede Mosely snittene sammen, som om han havde udført en operation. Alle tre grupper fik samme behandling efter operationen, blandt andet et motionsprogram.

Resultaterne var chokerende. Ja, de grupper der blev opereret, fik det bedre som forventet. Men placebogruppen fik det bedre i samme omfang som de to andre grupper!
Resultaterne stod Mosely helt klart: "Mine evner som kirurg gavnede ikke disse patienter. Hele den gavnlige virkning af operationen for slidgigt i knæet var placeboeffekten".





I de mine nyhedsbreve hen over sommeren vil jeg tage fat i flere af de spændende forsøg, der er omtalt i Liptons bog og bl.a. se på at positiv tænktning ikke er det samme som at fjerne overbevisninger og derfor ikke kan helbrede sygdomme og at vi ikke kun arver gennem generne men også gennem miljøet.

At vores overbevisningerne styrer vores sundhed og skaber sygdomme er klart.
Min nye viden skal omsættes til handling, så jeg er nu i gang med at behandle en dårlig skulder.
Jeg vender tilbage med både metoderne og resultatet i et nyhedsbrev senere på året - når min skulder forhåbentlig er helt rask igen :-)


Men du behøver jo ikke vente på mine nyhedsbreve eller på at høre hvordan det vil gå med min skulder. Hvis du har en skavank, som du gerne vil af med uden at tage medicin eller få kniven, eller en skavank, som lægerne slet ikke kan hjælpe dig med, så gå i gang.
Den alternative verden er fyldt med metoder, der kan hjælpe dig med at ændre dine overbevisninger - og så kan du helbrede dig selv.

Husk, du skaber selv din egen sundhed.





Back to Back Issues Page