Back to Back Issues Page
Sund & Glad, Nummer 34 -- Spis Himalaya salt og få kolloide mineraler
November 02, 2012

Spis Himalaya salt

- og få kolloide mineraler


Kære abonnent på Sund & Glad

Denne gang skal det handle om salt.
Vi får altid at vide, at vi skal passe på med at putte for meget salt på maden - men det er nu ikke det, jeg vil omkring denne gang :-)
Nej, det skal handle om hvilken type salt, du vælger.
Du står måske også en gang imellem og ser på udbuddet af salt i supermarkedet og tænker over hvad du dog skal vælge.
Svaret er simpelt: intet af det, der er i supermarkedet.

Nej, du skal i stedet gå hen til nærmeste helsekostbutik og købe det lyserøde Himalaya salt. Og hvorfor mon det, tænker du nok, og svaret får du i dette nyhedsbrev.

November-nummeret af mit nyhedsbrev handler om det lyserøde Himalaya salt, hvad det er og hvorfor det er så godt at det er værd at betale mange gange mere for end almindeligt salt.


Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS. Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Bedste hilsner

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com





Himalaya salt - det sunde valg


For 250 millioner år siden inddampede et urgammelt hav. Det har efterladt en række saltminer bl.a. i Karakurm- og Kashmir-regionen i Himalayabjergene.

Saltet brydes ved at banke saltet direkte ud af bjergvæggen, hvorefter det knuses.
Da saltet ikke bliver industrielt raffineret indeholder det alle de mineraler og sporstoffer, som havet indeholdt, da det fordampede.

Saltkrystallerne har ligget under tryk i millioner af år og har opnået en helt speciel struktur. Det er denne specielle struktur, der giver de flotte lyserøde farver og den særlige smag.

Da havet forsvandt inden der kom menesker til, er saltet fra naturens side fri for menneskelig forurening.

Du kan købe fint salt, krystalsalt - som har den krystalstørrelse, som jeg vil kalde "fingersalt", og store saltkrystaller der er beregnet til en saltkværn.

Himalaya salt er dyrt i forhold til almindeligt salt. Jeg har netop købt en æske krystalsalt med 500 g salt, og den kostede 25,50 kr. Temmelig dyrt når jeg kunne have valgt et helt kilo køkkensalt til under 10 kr.

Så hvorfor i alverden vælger jeg alligevel at købe det dyre salt? Det kan da ikke kun være for det flotte udseende?
Nej, det er helt klart pga de kolloide mineraler, som ellers er så svære ja nærmest umulige at få fingre i.




Mineraler og kolloide mineraler

Der er tre varianter af mineraler: metalliske mineraler, chelaterede mineraler og kolloide organiske mineraler.
Deres værdi måles efter hvor let cellerne i vores krop har ved at optage dem.

De metalliske mineraler består af fintmalede sten, metaller, østersskaller osv. og du kan købe kosttilskud, der er baseret på sådanne mineraler.
Kornenes størrelse er desværre så stor, at cellerne har meget vanskeligt ved at optage dem og målinger viser, at kun ca 5% af indtaget optages.
Således spilder du ca 95% af dit indtag, hvilket er en alt for dyr løsning.

De chelaterede mineraler er metalliske mineraler, der er belagt med planteenzymer, aminosyrer og proteiner. De blev fremstillet for at øge optagelsesevnen - og det lykkedes da også et stykke ad vejen, idet mineraludnyttelsen med denne slags mineraler er oppe på 40%.
Men det betyder desværre, at hele 60% ikke optages og er spild.

De kolloide organiske mineraler udvindes af planter, der har optaget dem fra jorden og omdannet dem til en form, som vores celler er i stand til at optage hele 98% af.
Det skyldes størrelsen på disse mineraler. De er 7.000-10.000 gange mindre end en blodcelle og kan uhindret komme ind og ud af alle celler. De har desuden den evne, at de kan transportere urenheder som bl.a. tungmetaller med ud af cellerne.





Mineralmangel har været kendt siden 1936

Du får de livsvigtige mineraler fra planterne - eller rettere, du burde få dem fra planterne. Men det kræver, at planterne vokser i en jord fyldt med mineraler, for de kan ikke selv danne mineraler.

Desværre er landbrugsjorden de fleste steder så udpint for mineraler, så selv om du køber økologiske produkter, får du slet ikke nok af de livsnødvendige mineraler.

Det er ikke ny viden, at vi får for få mineraler.
Allerede i 1936 udfærdigede det amerikanske senat et dokument, der skulle få regeringen og befolkningen til at gøre noget.
Af dette dokument (som du kan se i Robby Curdorf's bog "Den tilbageholdte viden om helbredelser") fremgår det, at landbrugsjorden allerede i 1936 er så udpint, at befolkningen lider af alvorlige mangelsygdomme.
Dokumentet gør rede for, at kroppen har brug for vitaminer og at vitaminmangel udløser sygdomme. Og det er da heldigvis almindelig anerkendt viden.

Hvad dokumentet også gør klart er, at vitaminer og mineraler arbejder sammen på den måde, at vitaminerne styrer kroppens optagelse af mineraler. Så hvis der ikke er nogen mineraler til stede, så gør vitaminerne ingen gavn.

Laboratorieundersøgelser fra dengang viste, at indholdet af mineraler i frugt, grøntsager, korn, æg, mælk og kød var reduceret væsentlig. Faktisk så meget, at menneskets mave slet ikke er stor nok til at spise så meget mad, som der skal til, for at forsyne den med nok mineraler.

Siden 1936 er landbrugsjorden kun blevet udpint endnu mere.
Godt nok gøder landmændene jorden, men det gør de kun med tre mineraler (PKN) - og vi har brug for op imod 90 forskellige mineraler.

I Danmark har mineralmangel ført til lovindgreb - det blev i 2000 lovpligtigt at tilføre jod til køkkensalt.
Behovet for jod er meget meget lille, så derfor betegnes jod som et sporstof. Det har dog en kæmpe effekt om du får nok af det - mangel på jod fører til forstørret skjoldsbruskkirtel og forhøjet stofskifte. Da flere og flere danskere led af stofskifteproblemer pga for lille jodindtagelse, blev tilførsel af jod til husholdningssalt tiladt i 1998. Men da industrien kun i ringe omfang brugte joderet salt, endte det med et lovindgreb.


I dag er problemet næsten elimineret, så nu taler man om at ophæve loven igen. Så ingen tvivl om at den ganske lille mængde jod, har en kæmpe effekt.
Og sådan er det med alle mineraler og sporstoffer.





Du kan læse meget mere om mineralernes betydning for dit helbred i bogen "Den tilbageholdte viden om helbredelser" af Robby Curdorf. Det er en fantastisk bog, der sætter mange ting i perspektiv og den har været med til at ændre mit syn på bl.a. mineraler. Du kan læse mere om bogen på min bogliste.

Desværre er selv kosttilskud med kolloide mineraler svære at få fat i, så selv om det kun er ganske små mængder jeg kan få fra mit Himalaya salt - vi skal jo passe på med ikke at spise for meget salt aht blodtrykket :-) - så er det efter min overbevisning helt klart værd at tage med.

Og en anden ting: smagen er helt fantastisk. Du smager det især, når du drysser fingersaltet på din tilberedte mad. Prøv det f.eks. på et æg og du vil aldrig tilbage til dit gamle salt :-)



Hvad du gør, er helt op til dig selv.
Husk, du skaber selv din egen sundhed.



Back to Back Issues Page