5 tips til at spise rigtigt hele året


Kære abonnent på Sund & Glad

Godt nytår. Må 2012 blive et sundt og lykkebringende år.

Måske har du lavet nogle nytårsfortsætter omkring din sundhed. I så fald er dette nyhedsbrev lige noget for dig.

Alt for mange kaster sig over ugebladenes slankekure for at få gjort kål på de ekstra kilo, som julen har efterladt.
Det er dog en dårlig ide. En kur er som ordet siger: en kur. Intet andet.

Når kuren er overstået, vender de fleste tilbage til de gamle vaner og tager kiloene på igen.

Jeg vil i stedet for en kur give dig 5 tips til at spise rigtigt - ikke kun i en periode - men hele året. Resten af livet.

Så lad tipsene i dette januarnummer af mit nyhedsbrev være starten på et sundere liv.
God læselyst :-)


Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS. Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Bedste hilsner

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com





Giv din krop god næring

Her i starten af det nye år er der mange, der lægger ud med fortsætter om at leve mere sundt. At spise flere grøntsager, mere fuldkorn og mindre fedt.

Uanset om du ønsker at leve sundere, tabe vægt eller forbedre din fordøjelse, så kan det være svært at finde rundt i junglerne af kure og diæter - for hvad er egentlig sundt lige nu?

Glem alt om de mange kure og diæter. Lær i stedet at vende dit fokus indad. Lær at lytte til din krop og du får al den nødvendige hjælp til at leve et sundere og mere balanceret liv.

At spise rigtigt starter med at sætte tempoet ned og tune ind på alle dine fem sanser - at spise med bevidst nærvær. Det vil hjælpe dig til at spise sundt og give velvære.

Jeg giver dig her 5 tips til hvordan du kan lære at lytte til din krop og at spise med bevidst nærvær.


Tip 1 : Sæt tempoet ned

Det første og vigtigste du skal gøre for at spise med bevidst nærvær er at sætte tempoet ned. Da jeg var barn, fik jeg at vide, at man skal tygge hver mundfuld 32 gange. Det har du nok også hørt af og til. Det er en dyd, vi bør tage op igen.

Tyg hver mundfuld mange gange og læg mærke til hvordan maden smager til sidst. Når du tygger fast food eller præ-fabrikerede fødevarer, vil du opdage, at der faktisk slet ikke er nogen smag tilbage, når du har tygget lidt på den. Men læg mærke til hvordan f.eks. et stykke gulerod smager både sødt og saftigt, når du tygger den godt. Læg mærke til hvordan grøntsager får helt andre smagsnuancer frem, når du tygger dem længe.

Ved at sætte dit spisetempo ned, tygge hver mundfuld godt og lægge mærke til smagen, varer det ikke længe inden du kun får lyst til de fødevarer, der virkelig smager godt.

Vi spiser alt for ofte med fokus på alt muligt andet. Det kan være at vi spiser mens vi arbejder eller mens vi ser TV. Måske har du også prøvet at sidde med en plade chokolade eller en pose guf foran fjernsynet og lige pludselig er posen tom? Helt uden at du egentlig nåede at smage det, du fik i munden.

Ja, den har vi nok alle prøvet.

At sætte tempoet ned giver dig mange fordele: du reducerer den tankeløse spisning foran TV'et og lysten til fast food og så forbedrer du din fordøjelse.

Desuden vil du opdage nye smagsvarianter og du bliver inspireret til at prøve nye smage. Du vil nok opdage, at din smag har ændret siden du var barn. Mange af de ting, du ikke kunne lide dengang, kan du godt li' nu.

Så sæt tempoet ned. Tyg hver mundfuld mange gange og læg mærke til smagen i din mund - fra den første til den sidste tyggebevægelse.

Tip 2 : Lær at kende din sult

Hvornår har du sidst følt dig rigtig sulten? Når du er rigtig sulten får du forskellige fysiske tegn som at din mave rumler, din krop skriger på energi og du bliver irritabel.

Men det er let at spise inden vi når til den følelse af sult. Når vi er stressede eller keder os, har mange af os tendens til at spise og derfor mister vi efterhånden fornemmelsen for rigtig sult.

Hver gang du putter noget i munden, så spørg dig selv om du er mæt, lidt sulten eller om det er noget andet, der får dig til at spise. Spørg dig selv om du er nervøs, frustreret over din arbejdsdag eller keder dig.

Jo mere du observerer dig selv, dine følelser og din adfærd, jo mere vil du efterhånden begynde at håndtere stress, kedsomhed, en dårlig dag eller andre følelser på andre måder end ved at spise.



Tip 3 : Tag vare på dine behov med følsomhed

Når du sætte tempoet ned og giver mere opmærksomhed til hvad du spiser og hvornår du spiser, vil det blive lettere at skelne et behov fra en besked din krop sender dig: "denne madvare er god for mig" eller "denne madvare er ikke så god for mig".

Du kender nok behovet eller lysten for at få en kop kaffe eller te, spise et æble eller få et stykke chokolade. Man kan virkelig trænge til noget bestemt.
Uanset hvilket behov du oplever, så lad være med at bedømme det som godt eller dårligt, som sundt eller usundt.
Du skal blot observere dit behov med følsomhed, uanset om du vælger at følge dit behov eller om du vælger at vente og se om behovet forsvinder.

Det vigtigste er du bliver ved med at være bevidst om hvad og hvorfor du spiser. Det vil efterhånden gøre dig i stand til også at lægge mærke til hvordan din krop reagerer på de forskellige ting du spiser. Ved at lytte til kroppen, behøver du ikke mere at tænke på hvad de nyeste undersøgelser viser om, hvad du skal spise.

Jeg husker en periode, hvor aviserne den ene dag skrev, at det var sundt og vigtigt og at spise gulerødder og den næste dag var det pludselig blevet farligt.
Sikke noget sludder - undersøgelser kan vise det mest utrolige sludder af og til.
Så i stedet for at lytte til hvad forskerne mener lige nu, så lær at lytte til din krop. Den har altid det rigtige svar.



Tip 4 : Find den gyldne middelvej

I de østerlandske kulturer er der traditioner for at spise indtil man er middel mæt. I den japanske kultur kaldes dette for hara hachi bu.
Indenfor yoga kaldes det mitahara eller at spise let. I Ayurveda, der er et 5000 år gammel indisk holistisk sundhedssystem,er reglen den, at du fylder din mave halvt med mad, en fjerdedel med væske og efterlader den sidste fjerdedel tom.

Her i vesten har vi ikke mange af den slag guidelines for at spise let.

At være moderat anderkender vi som en dyd - men når det kommer til det at spise, så er det i mange tilfælde god tone at spise op.
Og kender du ikke også det med at besøge bedsteforældrene og så nøder de dig til at spise lidt mere: "Vil du ikke have et stykke til?" og det forventes at du velopdragent svarer "jo tak" selv om du et stopmæt.

At spise til du er let mæt er en god vane og den kan hjælpe dig til at lære hvor meget mad, der skal til, for at din krop fungerer optimalt.
Du kan starte med at levne noget på din tallerken og så observere, hvordan din krop har det.

Det bør være med spisning som når du træner yoga: ikke for meget og ikke for lidt.




Tip 5 : Gør mad til en gave til dig selv

Du skal ikke kun spise med bevidst nærvær, du skal også tilberede din mad med nærvær og fokus.

Når du tilbereder maden, så læg mærke til hvordan råvarerne ser ud: Læg mærke til farverne og duftene. Hvordan er konsistensen? hvordan smager det?

Brug også dine hænder som redskaber, så du får mulighed for at mærke på varerne og bringe din følsomhed ind i tilberedningen. Når du skyller salat og skærer grøntsager ud, så tænk på den ære du bringer til maden og dig selv med din opmærksomhed.

Ved at bringe nærvær ind i madlavningen får du fokus på at vælge nogle gode og friske råvarer frem for halv- eller hel-færdige produkter.
Tænk på det at tilberede maden som en lige så vigtig del, som det at spise den.


Er dit nytårsfortsæt at få fokus på din sundhed, så start med bevidst nærvær når du tilbereder maden og når du spiser den.

Lyt til din krop - den fortæller alt du behøver at vide. Hvilke fødevarer, der er gode for din krop og hvilke, der ikke er, hvor meget du skal spise for at fungere optimalt. Den hjælper dig til at spise, når du er sulten, og til at finde andre løsninger, når det ikke er sulten, der er udfordringen.


Husk, du skaber selv din egen sundhed.





Besøg ShopSundt



Ønsker du at købe økologiske kosttilskud uden tilsætning af farve-, smags- og konserveringsstoffer?

Så besøg min online butik på www.shopsundt.dk