Spis supersunde julegodter


Kære abonnent på Sund & Glad

Julen er på vej ind over os - det har netop været første søndag i advent.
Det er nu, vi virkelig vil blive fristet af julens mange slags konfekt og kager - som på ingen måde er godt for vores sundhed.
Men der er heldigvis også julegodter, som strutter af sundhed.

Dette julenummer af mit nyhedsbrev handler om de sunde julegodter.
Læs videre og få en december, hvor du fylder dig med dejlige lækkerier - med god samvittighed!


Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS. Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Vi ses i næste måned.

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com





Nødder og mandler

Måske du er en af dem, der holder sig fra nødder og mandler fordi de feder.
Så læs videre her og du vil få et nyt syn på nødder og mandler.


Mange forskellige forsøg har vist, at hvis du spiser nødder hver dag, forebygger du hjerte-kar-sygdomme.
Det kan lyde lidt underligt, men det skyldes, at nødder er fyldte med fibre og meget rige på monoumættede fedtsyrer af olivenolie-typen.
Nødder er desuden fyldte med antioxidanter - specielt E-vitaminer - og mineraler. Derfor beskytter de blodkarrene mod kolesterolets ødelæggende effekt.

I følge tidsskriftet I Form har et studie baseret på 100.000 forsøgspersoners kostvaner og kredsløb vist, at hvis du erstatter 30-40 gram kulhydrater i din kost med 23 gram valnødder, så nedsætter du risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 30%. Hvis du erstatter mættet fedt fra din kost med valnødder, så er effekten endnu bedre. Så reducerer du risikoen med 45%.

Nødder har også en forebyggende effekt på kræft. Det skyldes både de store mængder af antioxidanter i form af E-vitamin men også de øvrige kræfthæmmende stoffer.
Paranødder indeholder således selen, valnødder ellaginsyre og mandler oleinsyre - alt sammen kræfthæmmende stoffer.

Mandler har desuden en helt anden og overraskende effekt på gamle hjerner: de øger tankeevnen og hukommelsen. Det skyldes indholdet af riboflavin.

For de ældre slutter det ikke her. Mandler, jordnødder og hasselnødder indeholder også spormineralet bor, som har en afgørende betydning for, om du får knogleskørhed eller ej.

Jordnødder er jeg nødt til at fremhæve for sig selv. Den lille nød kan nemlig indgå i en sund kost på lige fod med fuldkornsprodukter og grove grøntsager.

Det skyldes selvfølgelig de egenskaber, som jeg allerede har nævnt, men også at det er en helt lille proteinbombe.
Indholdet af protein er så højt, at det overgår selv kalkunschnitzler og oksesteaks.
Protein fremmer restitueringen efter træning og fysisk aktivitet og starter du dagen med protein, kan du bedre holde energien oppe hele dagen.
Du kan læse mere om proteins gode egenskaber her.

Stenaldermenneskets kost indeholdt masser af nødder - så det gode råd om at spise som stenaldermennesket er vist temmelig godt.

Du kan læse mere om stenaldermenneskets kost her.

Selv om nødder og mandler er de rene sundhedsbomber, skal du alligevel måske passe på ikke at spise for mange - men så er det kun af hensyn til vægten.
Nødder indeholder omkring 600 kcal pr 100 gram, så du bør kun spise 30-60 gram dagligt afhængig af din vægt. Men den mængde bør du absolout spise dagligt.

Her i december, hvor vi ofte får serveret masser af nødder, så tag imod dem med god samvittighed - og gå uden om slikket og de fede kager.
Nødder er en suveræn erstatning!

Svesker, rosiner og abrikoser

Andre sunde julegodter er svesker, rosiner og abrikoser.

Svesker styrker dit immunforsvar - faktisk er det den bedste frugt og grøntsag overhovedet til det!
Svesker ligger øverst på ORAC-listen, som er en liste over frugt og grøntsagers evne til at neutralisere de skadelige frie radikaler.
Svesker har 5800 ORAC-enheder, nr 2 på listen er rosiner med 2800 ORAC-enheder og til sammenligning kan nævnes blåbær med 2200, appelsiner med 750 og æbler med 210.

Det er sveskens mørke skal som gemmer på de mange plantenæringsstoffer, der virker som antioxidanter.

De mørke frugter ligger generelt højt på denne liste - så det er altid bedre at vælge den blå/røde version end den lyse.
Fx vil du få flere antioxidanter ved at vælge røde druer frem for hvide druer og røde løg frem for hvide løg.

Nå, løg er jo ikke ligefrem en julegodte, så lad os se på en anden julegodte - abrikosen.

Tørrede abrikoser smager jo rigtig godt og så modvirker de kræft af flere årsager.
For det første indeholder de lycopen, som er det stof, der er dobbelt så godt som betakaroten til at bekæmpe de frie radikaler.
For det andet indeholder abrikoser - lige som svesker - pektin. Pektin er opløselige kostfibre, som hæmmer tyktarmskræft.

Du ved nok, at svesker anvendes som et afføringsmiddel. Det skyldes at svesker indeholder det naturlige sukker sorbitol, der virker afførende.
Så hvis du har tendens til nervøs tyktarm, skal du undgå sorbitol og dermed svesker.

Der er selvfølgelig kalorier i svesker - men det er langt bedre for din sundhed at du spiser svesker end at du spiser juleslik. Men overdriv det ikke - nogle få stykker om dagen er i orden.

Gå altid efter de økologiske produkter og ikke kun af hensyn til eventuelle sprøjtegifte. Mange tørrede abrikoser er tilsat sukker - og er i øvrigt blevet lyse af svovl.

Du kan få økologiske abrikoser, helt uden sukker og svovl, som er søde og saftige i smagen. Du kan oven i købet få en version, som er ekstra saftig.
Jeg blev godt nok overrasket over hvilken lækkerbisken det er.
Farven er mørk - det er vi ikke vant til, så nogen viger lidt tilbage.
Men luk øjnene og put en i munden. Koncentrer dig om smagen - og mærk hvordan nydelsen breder sig i hele kroppen.

Nyt indhold i godteskålen

Start december med at gøre noget godt og sundt for dig selv. Skift indholdet i julegodte-skålen ud.

Væk med fede julekager, konfekt og slik.
Ind med nødder af alle slags, mandler, rosiner, svesker og tørrede abrikoser.


Jeg håber, du får en rigtig dejlig jul.
En jul, hvor nødder og mandler dagligt giver dig mulighed for at du kan skabe din egen sundhed.




Besøg ShopSundt



Ønsker du at købe økologiske kosttilskud uden tilsætning af farve-, smags- og konserveringsstoffer?

Så besøg min online butik på www.shopsundt.dk