Spis mere protein og bliv kvikkere


Kære abonnent på Sund & Glad

Så er jeg tilbage igen med et nyhedsbrev.
En periode med meget arbejde forhindrede mig desværre i at skrive nyhedsmails. Jeg håber, du har savnet at høre fra mig og er klar til nye sundhedstips :-)

Trænger du til mere enegi i det daglige? Vil du gerne arbejde hurtigere? og lave færre fejl?
Så er dette nyhedsbrev for dig.

I dette april-nummer af mit nyhedsbrev vil jeg give dig resultaterne fra den nyeste danske proteinforskning.

Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS. Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Vi ses i næste måned.

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com







Proteiner giver kvikke hjerner

Danske forskere har fokus på protein. Der bliver forsket i proteinets indflydelse på sundheden som aldrig før - og heldigvis finder de danske forskere resultater, der underbygger tidligere forskingsresultater : din hjerne har godt af proteiner.

De danske forskere har vist, at din hjerne ikke bare arbejder hurtigere, men også laver færre fejl, når din kost indeholder mange proteiner.

Disse undersøgelser blev omtalt i flere aviser i starten af året, så måske du allerede har hørt om dem. Ellers så fortsæt læsningen her.

Phd. ved ernæringsenheden på Rigshospitalet Lene Holm står bag et forsøg hvor proteins påvirkning på hjernen blev undersøgt. Forsøget blev gennemført på det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og omfattede 23 unge mænd.

Halvdelen af mændene fik ændret deres daglige kost, så de indtog 3 g protein pr kg kropsvægt. Den anden halvdel forsatte deres normale kost.Efter 3 uger blev de testet.

Deltagerne skulle løse nogle opgaver på computer og de blev både vurderet på om de kunne løse opgaverne korrekt og på hvor hurtigt de kunne løse dem.

Resultatet var fantastisk: Gruppen, der havde spist ekstra protein, blev ikke kun hurtigere til at løse opgaverne, de lavede også færre fejl.

Forsøget blev lavet med protein fra kød og Lene Jakobsen vil nu også undersøge om protein fra vegetabilske kilder har samme effekt. Det er svært at forestille sig, at det ikke skulle være tilfældet, så det skal blive spændende at få resultatet, når forsøget er slut.

3 g protein pr kg kropsvægt lyder måske ikke af så meget, men hvis jeg med min vægt på omkring 60 kg skulle spise denne mængde protein i kyllingekød - som indeholder 22 gram protein pr 100 gram kød - så skulle jeg spise ca 800 gram kyllingekød hver dag!
Hold da helt op, jeg er jo mæt allerede efter omkring 200 gram.
Så det kan jeg helt sikker ikke klare :-)

Men heldigvis får man også protein fra mange andre fødevarer end kød, så hvis jeg bare undgår det rene fedt og sukker, så får jeg også proteiner den vej.

En måde at flytte kostsammensætningen fra meget sukker og lidt protein til mindre sukker og mere protein kan være at droppe marsbar, slik, kager og den slags i løbet af dagen og i stedet erstatte det af nogle sunde mellemåltider, der indeholder protein.

Jeg tager selv en proteinbar (baseret på soyaprotein) som en sund erstatning for marsbaren - eller en grovbolle med ost. En håndfuld mandler og nødder er også en rigtig lækker kage-erstatning.

Resultaterne fra de danske forskere underbygger ernæringsforsker Judith Wurtmans anbefaling om at hvis du vil tænke klart,så skal du spise proteinrige måltider. Du kan læse om Wurtmans anbefalinger her.



Protein, slankekure og livsstilssygdomme

Protein i kosten virker ikke kun godt på hjernecellerne. Der er også andre positive effekter.
Du bliver mere mæt af at spise protein og du bruger mere energi på at forbrænde protein.

Det betyder, at hvis du spiser 100 kcal protein bliver du mere mæt end hvis du havde spist 100 kcal kulhydrater eller fedt.
Så hvis du gerne vil slanke dig, så skal du huske at få godt med protein.

Ja, jeg ved det, jeg beskæftiger mig ikke meget med slankekure på min hjemmeside.
Alene af den grund, at jeg umuligt kan blive ekspert på dette område, da jeg aldrig selv har prøvet at være overvægtig. Så jeg kan slet ikke tale med om hvad det gør ved dig sådan rent mentalt.
Men rent fysiologisk har jeg masser af gode råd :-)

Jeg vil give dig et enkelt slankeråd mere - bl.a. fordi jeg har en kollega, som springer frokosten over, da han gerne vil slanke sig.
Ikke en god ide!

Hele forbrændingen i din krop går i stå, for kroppen tror, at den skal gøre sig klar til hungersnød og dermed spare på ressourcerne.

Nej, spis i stedet ofte - men lidt ad gangen. Så narrer du systemet til at tro, at der er masser af føde og forbrændingen går i vejret.
Hvis du spiser lidt 5-6 gange om dagen og der er en god andel protein i disse små måltider, så giver du din krop de bedste forudsætninger for at brænde kalorier af.

Mon min kollega læser dette nyhedsbrev, tænker du nu....
Ja, det er jeg ret sikker på at han gør :-)
Så jeg håber at møde ham til frokosten fremover.

Men eftersom det at slanke sig handler om at putte færre kalorier ind og forbrænde nogle flere, så nytter det selvfølgelig ikke bare at spise sig en pukkel til i protein - for så tager du selvfølgelig på.

Nå, ikke mere slankesnak. Det bedste mål er ikke at komme af med en masse kilo, for det er et negativt mål. Du skal sørge for at dine mål er positive, så lad i stedet målet være at leve og spise sundt og rigtigt. Så kommer det med kiloene helt af sig selv.

At leve sundt er for mig også at minimere risikoen for at få livsstilsygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Forskningen viser at her hjælper godt med protein i din kost også.


Hvad skal du spise for at få protein

Som i de omtalte forsøg kan du få protein fra kød, men hvis du som jeg ikke den store kødspiser, så er der heldigvis alternativer. En af de bedste vegetabilske kilder til protein er soya.

En anden god kilde til protein er mandler og jordnødder.
Så i stedet for at spise en pose slik, så tag fat i en pose mandler eller nødder. Mix dem med søde rosiner og du har en fantastisk dejlig erstatning, som ikke kun giver kvikkere hjerneceller, men også hjælper dig med at holde dit blodsukker stabilt. Et stabilt blodsukker giver dig energi - også sidst på dagen, hvor du måske ofte bliver træt.

Oversigt over proteinholdige fødevarer:

* kød
* fisk
* fjerkræ
* æg og mælkeprodukter
* korn, gryn og mel
* bælgfrugter
* nødder, frø, grøntsager og frugter


Proteinbarer og proteinpulver

Jeg spiser selv proteinbarer som et sundt mellemmåltid - nok mest for at fortrænge trangen til slik, kager og andre dårlige spiser.

Hvis du også vil prøve at erstatte dine usunde mellemmåltider med proteinbarer, så se dig for. Mange proteinbarer indeholder desværre en masse sukker og tilsætningsstoffer.

Så gå efter proteinbarer med minimal sukkertilsætning og helst sukker fra polyoler, da de kan fordøjes uden brug af insulin. Polyoler optages langsomt og ufuldstændigt fra tarmen over i blodet.

Den bedste er at finde en proteinbar, som er baseret på økologisk soyaprotein og uden tilsætningsstoffer.

Proteinbarer kan også være godt for dig, der er på diæt og er bekymret for om du får nok protein.

Du kan læse mere om proteinbarer og proteinpulver på min hjemmeside.

Måske du er blevet inspireret til at tænke mere over hvor meget protein, der er i din kost?

Omtalen af de danske forsøg med protein fik i hvert fald mig til igen at tænke over, hvad jeg putter på min tallerken.
Og det er altid godt at blive mindet om de gode vaner - igen og igen.
De gode vaner kan desværre lige så stille glide i baggrunden.

Husk,du skaber selv din egen sundhed.





Besøg ShopSundt



Ønsker du at købe økologiske kosttilskud uden tilsætning af farve-, smags- og konserveringsstoffer?
Eller sunde proteinbarer?

Så besøg min online butik på www.shopsundt.dk