| Back to Back Issues Page |
![]() |
|
Sund & Glad, Nummer 9 -- Grøn te gør dig sund og slank March 05, 2009 |
Grøn te gør dig sund og slank
Men puh ha, tænker du, alt det der urtete er altså ikke lige mig. Sådan tænkte jeg i hvert fald i starten. Dette nyhedsbrev handler om grøn te og alt det, den kan gøre for dig. Og så selvfølgelig lidt om hvordan du kommer igang med denne underlige drik, som er så lovprist i østen. Så hvis du gerne vil se på en meget let og nydelsesfuld vej til mere sundhed og bedre slankekure, så læs videre.
Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS.Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min nye blog, som du kan nå
her.
Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes. Vi ses i næste måned. Lisbeth Hylke
Grøn te forebygger sygdomme Grøn te er et ældgammelt lægemiddel, som oprindelig blev brugt til at helbrede mange forskellige sygdomme. Fra 230 år f. kr. har læger og munke skrevet om teens mange fordele. I dag findes en lang række af studier og undersøgelser fra bl.a. USA, Storbritanien og Japan, der alle konkluderer, at den grønne te har helbredsbevarende effekter og mange studier viser at den forebygger alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-lidelser. American Journal of Epidemiology har skrevet om en undersøgelse af 35.369 kvinder og deres cancerhyppighed over en otte-årig periode. Den viste, at en indtagelse af mindst to kopper grøn te om dagen reducerede risikoen for kræft i den øvre del af fordøjelseskanalen, tyktarmen og endetarmen. Studier i Japan har vist, at japanerne på trods af deres høje cigaretforbrug har en lav frekvens af lungekræft. Faktisk har de japanske rygere 45% lavere
risiko for at få lungekræft end de amerikanske rygere. Men hvorfor virker teen på den måde? Teen indeholder store mængder antioxidanter, som bekæmper en af årsagerne til kræft og andre sygdomme, nemlig de frie radikaler. Polyfenoler hjælper cellernes DNA med at reproducere sig selv præcist i stedet for i muterede versioner (kræftceller). Du kan læse mere om hvad den grønne te kan gøre for dig på min nye side om
grøn te.
Grøn te hjælper dig på slankekuren
Uanset om du er på slankekur eller ej, vil du nok gerne have den effekt, ikke? Den grønne te indeholder koffein, som øger stofskiftet. Så du tænker sikkert, at det er grunden til det. Men nej. I virkeligheden indeholder sort te jo mere koffein, så det er ikke hele forklaringen. Hvis du vil have denne effekt, skal du drikke en kop grøn te senest tre kvarter før du skal i gang med din motion. En undersøgelse fra Geneve har vist at ca 5 kopper af den grønne te om dagen kan øge dit stofskifte med ca 4%. Nå, men selv om dette lyder helt fantastisk, så husk, at det alene ikke giver dig et vægttab.Det er blot et hjælpemiddel, der kan speede det hele lidt op.
Men giv dig selv tid til at lære disse nye nuancer af smag at kende. Så hav tålmodighed og giv dine smagsløg tid til at vågne igen. Der findes mange forskellige teer på markedet. Som med rødvin er der stor forskel på kvalitet og smag. Så når du skal i gang med at lære at drikke den grønne te, skal du sørge for at vælge en god kvalitet.
På min hjemmeside, har jeg lavet en side om grøn te , hvor du kan læse mere om hvordan du kommer i gang og hvilke te-mærker, som er bedst for begyndere. Her kan du også læse mere om hvordan grøn te kan gavne din sundhed og hjælpe dig på slankekuren. Måske undrer du dig over at det absolut skal være den grønne te og ikke sorte, som du skal drikke. Så læs
her
om forskellen på sort te og grøn te og
hvorfor den grønne te er den sorte så overlegen. Så læs og lær - og sæt tevandet over. |
| Back to Back Issues Page |