Sådan når du dine mål i 2009



Kære Sund og Glad abonnent.

Godt nytår. Jeg håber, du kom rigtig godt ind i det nye år og ser frem til en masse gode dejlige - og sunde - oplevelser i 2009.

Måske hører du til dem, der laver Nytårsforsæt - måske ikke.
Personligt sætter jeg mine mål i løbet af året, men nytåret får også mig til at se tilbage på året, der gik - og se frem og tænke over mine mål, som har deadline i det nye år.
Jeg kender mange, der altid sætter sig mål her til nytår - og som aldrig lykkes med dem. Faktisk mislykkes de fleste med deres nytårsfortsæt og andre personlige mål.
Det skyldes alene, at de ikke kender hemmeligheden bag målsætning.

Dette nytårsnummer af mit nyhedsbrev handler om hvordan du sætter mål, du når.
Læs videre og benyt lejligheden til at sætte nogle mål for dig selv og din sundhed.

Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre.
Hvis en af dine venner har videresendt dette nyhedsbrev til dig og hvis du synes om det, du læser, kan du selv abonnere på Sund og Glad ved at besøge mig her.

Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS.Besøg min hjemmeside og tilmeld dig. Du kan også se de seneste nyheder via min nye blog, som du kan nå her.

Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes.

Vi ses i næste måned.

Lisbeth Hylke
www.skab-din-egen-sundhed.com





Hemmeligheden bag målsætning

Du kender sikkert mange mennesker, som laver nytårsfortsæt - som aldrig holder.
Måske er du selv en af dem.

Det er så let at sætte et mål, men det kan være så frygteligt svært at nå dem.
Der kommer altid så mange forhindringer - og undskyldninger. Eller måske ved du bare ikke, hvordan du sætter et mål, så du faktisk kan nå det.

Hvis du har svært ved at nå dine mål, så er du ikke alene.
Faktisk har omkring 97% det problem i mindre eller større grad.

Det viser en meget kendt undersøgelse helt tilbage fra 1953. Den gang blev alle afgangsklasserne fra Harvard University (USA) anvendt i et forskningsforsøg, hvor de nyuddannede blev spurgt om de havde sat sig mål for deres fremtidige liv.
Det viste sig, at 3 % af dem havde sat sig nogle konkrete mål for deres liv og karriere og at de havde skrevet deres mål ned.

20 år senere, altså i 1973, opsøgte man afgangsklasserne igen for at se, hvordan det så var gået for dem.
Det viste sig at de 3 %, som havde skrevet deres mål ned, var mere tifredse end de øvrige - og som noget meget bemærkelsesværdigt fandt man ud af, at de 3 % tilsammen besad økonomiske formuer, som var større end hvad de øvrige 97 % havde tilsammen.

En vigtig forudsætning for at du kan nå dine mål, er at du skriver dem ned. Men, det er dog ikke gjort med det. Det betyder også noget hvordan du skriver dem.

Positivt og i nutid
Mål skal formuleres positivt. Dvs du skal beskrive den tilstand, som du gerne vil opnå - og ikke det du ikke vil opnå.Din hjerne kan ikke koncentrere sig om det modsatte, så hvis du fx skriver Jeg vil ikke spise sukker, så fortsætter du med at spise sukker.
Du skal i stedet skrive Jeg spiser sukkerfrit.

Lagde du mærke til, at jeg skrev mit eksempel i nutid?
Det er også en måde at aktivere hjernen på. Når du skriver i nutid beskriver du den tilstand, du gerne vil opnå.
Det får din hjerne til at handle som om du allerede er i den.

Formuler selv dine mål
Du skal selv formulere dine mål. Lad ikke andre diktere dig dine mål - og tag ikke andres mål, fordi de lyder smarte.
Du skal kun sætte mål, som virkelig vil gøre en forskel for dig personligt. Når du selv sætter dine mål og selv formulerer dem, vil du være langt mere motiveret for at gå efter dem.

Specifikt og målbart
Du skal skrive dit mål så specifikt, at du kan måle hvornår, du har nået det. Det er ikke nok at skrive, at du taber dig - du skal også skrive præcis hvor meget og hvornår denne tilstand er nået. Du skal sætte en dato på.
Et mål uden en dato er blot en drøm. Du kan lave alle dine drømme om til mål ved at gøre dem specifikke og sæte en deadline på.

Ambitiøst og realistisk
Sæt dine mål så høje, at du skal strække dig for at nå dem, men ikke højere end at det er realistisk at nå dem inden for den deadline, som du vælger.
Urealistiske mål virker demotiverende på mange mennesker.
Hvis du sætter dine mål for lavt, så er der ingen grund til at sætte dem. Så betyder de ikke noget særligt for dig - og så kan du også miste motivationen.

Skriv kort og enkelt - og fokuser
Skriv dine mål ned i korte klare sætninger, så du let kan huske dem.
Når du først går i gang, kan du risikere at der kommer så mange gode mål op, så du mister fokus. Lad være med at have for mange mål, men vælg nogle få, som du virkelig gerne vil nå. Fokuser på dem og gå efter dem helhjertet.
Når de mål er nået, kan du let sætte flere nye mål.

SMART-modellen

SMART-modellen er en kortfattet model af beskrivelserne ovenover. Hvert bogstav i SMART kan hjælpe dig til at sikre, at dine mål er formuleret, så du når dem.
S står for specifikt og selvformuleret
M står for målbart
A står for ambitiøst og under eget ansvar
R står for relistisk
T står for tidsbestemt

Måltyper - og hvordan du bryder dem ned

Når du sætter dig personlige mål, kan de være af professionel karakter og af helt personlig karakter.

For de personlige mål gælder, at de kan enten være 100% under din egen kontrol eller de kan være delvist under din egen kontrol.
Hvis du f.eks. beslutter dig for at motionere 3 gange om ugen, er det helt under din egen kontrol.
Men hvis du beslutter dig at du vil sikre, at dine børn spiser sundt, så kan du kun delvist påvirke målet.
Dine børn spiser også andre steder end hjemme hos dig, så du kan ikke fuldstændigt kontrollere hvad de spiser.

Jeg har det personligt bedst med de mål, som jeg helt selv kontrollerer. Det forhindrer mig ikke i at sætte den anden type mål, men jeg er meget bevidst om at jeg vil møde mange flere forhindringer undervejs og at jeg måske ikke når målet helt.

Uanset hvilke mål du sætter dig, så er næste step at bryde dine mål ned i delmål og sætte datoer på disse delmål.
Hvis målet er større kan du bryde ned til 3-4 delmål, så du løbende kan holde øje med, at du er på vej mod dit hovedmål.
Mindre mål kan nøjes med 1-2 delmål.

Som det sidste, skal du beslutte hvilke handlinger og aktiviteter, der skal til for at du kan nå til de enkelte delmål og hvem, der eventuelt skal hjælpe dig undervejs.
Først når du kan se aktiviteterne, kan du vurdere om dit mål er realistisk.

Puh ha, tænker du, sikke en proces.
Måske bliver du helt træt bare ved tanken.
Så har du svaret på hvorfor, du ikke når dine mål.

Uden en opskrift i form af aktiviteter og løbende målinger via delmål, får du ikke det nødvendige fokus på dit mål.
Fokus og handling vil føre dig til ethvert mål. Ingen mål er for store.

Vælg de mål, der virkelig betyder noget for dig.
Skriv dem ned.
Tjek dem med SMART-modellen.
Del op i delmål og identificer de nødvendige aktiviteter.
Så er du i gang - og meget tæt på målet.

Det er en god ide at hænge dine mål op et sted, hvor du ser dem hver dag. Det vil hjælpe dig til at holde fokus.

Eksempler på mål

Du tænker sikker på, hvilke mål jeg har sat mig. Og om jeg selv gør det, jeg beskriver.

Ja, jeg har gennem mange år arbejdet med at sætte mig både karrieremæssige og personlige mål.
Jeg skriver dem altid ned - og jeg når dem faktisk (næsten) altid.

Jeg vil gerne give dig nogle eksempler på nogle mål og hvordan jeg har brudt dem ned.
Måske det kan få dig til at se, at det faktisk er helt ligetil.

Karrieremæssigt har jeg besluttet at jeg i løbet af 2009 skal certificeres som coach.
Jeg har gennem længere tid arbejdet som coach i forskellige sammenhænge, men har ikke et eksamensbevis på, at jeg faktisk kan det.
Så det er mit karrieremæssige mål for det nye år.

Mål:
Jeg er certificeret som coach i december 2009.
Delmål:
1. Jeg kender markedet og de forskellige typer certificeringer og jeg har valgt hvilken type certificering, jeg ønsker mig i juni 2009.
2. Jeg er tilmeldt et kursus og en eksamen i juli 2009
3. Jeg gennemfører kursus og eksamen i perioden september-december 2009

Et andet mål, jeg har sat for 2009 handler om mine hjemmesider.
Jeg vil åbne en online butik der sælger økologiske kosttilskud.
Selvfølgelig vil jeg informere dig, når den åbner - for måske, det også kan have din interesse.

Og endelig har jeg er personligt træningsmål, som jeg allerede er i gang med - har været i gang de sidste 3 måneder og det fortætter ind i det nye år.
Det mål er:
Jeg træner mindst 2 gange om ugen - og mindst det ene træningspas omfatter konditionstræning (løb, step eller lign.)

Personlige mål handler om nye vaner

Dine personlige mål handler om at ændre vaner.
Det er svært og det tager tid.

Så giv dig selv tid. Og vær klar til at håndtere tilbagefald til de gamle vaner.
Alle mennesker, der skal ændre vaner, får tilbagefald.
Det er helt ok - og en del af processen.

Hvis du ikke har sat dig nogle nytårsforsætter, så husk, at du på ethvert tidspunkt på året kan sætte dig nogle personlige mål.

Jeg håber, jeg har inpsireret dig til at tage fat på - og selvfølgelig nå - nogle vigtige mål for dig.

Så bare gå i gang - skab din egen sundhed.