| Back to Back Issues Page |
![]() |
|
Sund & Glad, Nummer 8 -- Lev længere med kaffe og chokolade February 11, 2009 |
Lev længere med kaffe og chokolade
Hvis du synes om dette nyhedsbrev, så gør en ven og mig en tjeneste og send det videre. Du kan abonnere på nyhederne på min hjemmeside via RSS.Besøg min hjemmeside og tilmeld dig.
Du kan også se de seneste nyheder via min nye blog, som du kan nå
her.
Kommentarer? Ideer? Feedback? Jeg vil blive glad for at høre fra dig. Bare svar på dette nyhedsbrev og fortæl mig, hvad du synes. Vi ses i næste måned. Lisbeth Hylke
Lev længere med de rette fødevarer Du skal spise 6 stykker frugt og grønt om dagen - det ved du allerede. Så du kæmper med broccoli, spinat, appelsiner osv og tænker, at det kunne være dejligt, hvis det også var ok at spise noget af det mere lækre og sådan dessertagtige. Ja, selvfølgelig spiser du også det. Men måske med en smule dårlig samvittighed af og til. Men nu skal du bare høre. Gary Williamson, der er professor i ernæring ved universitetet i Leeds har lavet en liste med en række fødevarer, som kan give os et længere liv. På denne liste figurerer også kaffe, te og mørk chokolade. Herligt, ikke? Williamson har fundet ud af, at fødevarer, der er rige på polyfenoler har en præventiv effekt på ældningsprocessen. Folk, der spiser en kost, der er mangelfuld på polyfenoler, har en større risiko for at blive ramt af kroniske sygdomme, siger han. Derfor har han udarbejdet en top 20 liste over de fødevarer, som indeholder polyfenoler - og som dermed har en livsforlængende effekt. Andre undersøgelser omkring polyfenoler - fra både USA, Australien og Storbritanien - viser, at polyfenolrig kost også forebygger hjerte- kar-sygdomme. Så tjek listen og sørg for at få noget fra denne liste dagligt.
Positivlisten Her er så Gary Williamsons hit-liste: Vores kost er generelt alt for sukkerrig og det kan give dig mange forskellige sundhedsmæssige problemer, hovedpine, tappe dig for energi og meget mere. For at undgå for meget sukker - og få flere polyfenoler - skal du vælge en mørk chokolade med mindst 70% kakao. Hvis du vil vide mere om hvorfor sukker er så farligt, så læs om sukker på min hjemmeside her.
Kaffe er også på listen. Så kaffe kan være godt - men det kan også være skidt. For kaffe virker meget forskelligt på forskellige mennesker. Nogle hjerner er uhørt overfølsomme over for koffeinen i kaffen og fremkalder angst. Blot 2½ kop kaffe dagligt kan udløse angst hos almindelige
mennesker.
Som kaffedrikker kender du sikkert også den positive effekt af nogle enkelte kopper kaffe. Da jeg på et tidspunkt var på diæt i forbindelse med udredning af eventuelle allergier, måtte jeg ikke drikke kaffe. Min allergilæge sagde, at det var
den rene gift for kroppen. Da jeg startede på kaffen igen, valgte jeg at sætte mit forbrug ned til nogle få kopper dagligt. Til gengæld vælger jeg så en særlig god kaffe. Det har helt klart haft en vældig god indflydelse på min krop. Så nu drikker jeg kun et par kopper rigtig god kaffe om dagen - og nyder dem til fulde.
Nyder hver en mundfuld.
Hvis du også hører til dem, der uhæmmet hælder kaffe i dig dagen lang, så vil jeg anbefale dig at skrue ned for mængden. Find i stedet en rigtig god kaffe og tag dig god tid, når du skal drikke den. Prøv at drikke din kaffe langsomt og med nydelse. Mærk smagen i hele munden. Mærk hvad den gør ved din krop. Nyd det. Ahhhh..... :-) Og så er det ok at tage et lille stykke 70% mørk chokolade til. Så kan det da heller ikke blive bedre. Ren nydelse! Denne evne til at nyde lidt men noget rigtig godt, har jeg lært af Susannah Ehdin. Hun har skrevet bogen Det selvhelbredende menneske, som jeg på det varmeste vil anbefale. Hun skriver om det at spise noget ordentlig mad i stedet for at fylde sig med billig, dårlig mad. I bogen giver hun det råd, at prøve i to uger kun at købe økologisk mad af god kvalitet og så virkelig tage sig tid til at spise med nærvær og nydelse. Prøv f.eks. renpresset appelsinsaft om morgenen i stedet for den billige juice. Det råd afprøvede jeg. Da de to uger var gået, kunne jeg ikke vende tilbage til min gamle stil. Jeg har virkelig lært at værdsætte kvaliteten i det, jeg putter i munden - så derfor giver jeg nu dette gode råd videre til dig. Så tag dig blot en kop kaffe og en lille "lade" - og nyd den.
|
| Back to Back Issues Page |