| Back to Back Issues Page |
![]() |
|
Sund & Glad, Nummer 1 -- Mange danskere mangler d-vitaminer. Gør du? July 01, 2008 |
Halvdelen af os mangler D-vitamin. Gør du?
Nu hvor sommeren er over os, vil jeg sætte fokus på solen og D-vitaminerne. Det er nemlig højaktuelt stof. En ny undersøgelse fra Vejle Sygehus viser, at halvdelen af os mangler D-vitamin - også selv om vi tager vitaminpiller dagligt. Du kan selv producere D-vitamin, når du får sollys nok - vel at mærke fra en sol, der står højt på himlen. Men lige nu kører Kræftens Bekæmpelse jo en kampagne, der siger, at du skal undgå solen mellem kl 12 og 15. Hvad gør du så? Det vil jeg give dig et svar på i dette nyhedsbrev.
Nyheder på min hjemmeside Skab-din-egen-sundhed.com: Jeg vil ønske dig en rigtig god sommer med masser af sund sol. Bedste sommerhilsner Lisbeth Hylke
Halvdelen af os mangler D-vitamin Forskning gennem de senere år har vist, at mange flere mennesker end tidligere antaget lider af mangel på D-vitamin. Senest har en undersøgelse af 9.249 blodprøver fra danskere vist, at halvdelen af almindelige danskere lider af stor mangel. Undersøgelsen er helt ny idet den er foretaget fra december 2007 til marts 2008 på Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus.
I Berlingske Tidende d. 17. maj udtaler overlæge Henrik Hey, der stod for undersøgelsen, at I dag er adt (anbefalet dagligt tilskud) på 7,5 mikrogram. Lægerne fra Vejle Sygehus foreslår denne dosis sat op til 35 mikrogram! Sørg for ½ time i solen dagligt og tilskud af D-vitamin om vinteren Denne undersøgelse er offentligjort her i april 2008 i Ugeskrift for Læger. Ege Schultz anbefaler derfor os alle at få ½ time i solen, når den står højt på himlen, så vi kan danne tilstrækkelig med D-vitamin.
Det skal vel at mærke være uden solcreme, da solfaktor forhindrer dannelsen af D-vitaminer.
Ege Schultz anbefaler derfor, at vi tager den halve time i solen inden kl. 12 - og selvfølgelig sørger for, at huden ikke bliver forbrændt. Hvad gør vi så om vinteren? Selv om vi ophober D-vitaminet i kroppen, så kan vi ikke nå at danne nok i vores korte sommer til at dække et helt års behov. Du kan også sørge for at spise en kost, der er rig på D-vitaminer. Her skal du gå efter fede fisk som sild og laks, torskelevertran, æg, mælk og ost.
Mangeltilstande Mangel på D-vitamin giver bløde knogler. Det skyldes, at D-vitaminet omdannes til et hormonlignende stof, der regulerer optagelsen af calcium i knoglerne.
Mangeltilstandene kaldes "engelsk syge" (rakitis) og hos børn giver det bløde og bøjelige knogler. De får tænder meget sent
, bliver hjulbenene (knoglerne giver efter for vægten) og får bløde og eftergivelige knogler i baghovedet. Masser af forskning siden 80'erne viser, at D-vitamin forebygger cancer - og at det i øvrigt også har en stor betydning for sclerose og sukkersyge - så derfor er det vigtigt at få nok D-vitamin.
Uenighed om anbefalet dosis Lægerne fra Vejle Sygehus ønsker adt hævet fra de nuværende 5,0 mikrogram til 35 mikrogram. Ege Schultz anbefaler på baggrund af sine egen observationer en stigning til 50 mikrogram. Det er voldsomme stigninger, som antyder, at adt i virkeligheden blot er den dosis, der skal til for at sikre os mod alvorlige mangelsygdomme. Sundhedsstyrelsen tøver dog. Christine Brot udtaler i Berlingske Tidende d. 17. maj, at "der på nuværende tidspunkt ikke er
tilstrækkelig med dokumentation til at ændre på anbefalingerne".
God sommer!
|
| Back to Back Issues Page |