Kostfibre

grundlaget for et godt helbred


Kostfibre styrker dit immunforsvar og er grundlaget for et godt helbred.

En gang tilbage i halvfjerdserne var fibre på mode - men den mode forsvandt desværre hurtigt igen.
I en lang årrække har mange forskere anset fibre for helt unødvendige, men i de seneste år har piben fået en anden lyd.

Nu er der rigtig gang i forskning af fibrenes betydning for menneskets helbred og som forebyggelse og helbredelse af forskellige alvorlige sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og diabetes.
Nyere forskning antyder, at fibre er vigtigere end antioxidanter.

På denne side, vil jeg fortælle om

- kostfibres betydning for kræft og forebyggelse af kræft
- opløselige og uopløselige kostfibre
- hvordan fibrene beskytter din mave og styrker immunforsvaret
- hvordan fibrene styrker dit blodsukker og forebygger diabetes
- hvordan fiberrig kost kan hjælpe dig af med mavefedtet


Du kan også læse om kostfibre på en anden af mine sider. Klik dig videre her og læs om hvilke fødevarer, du skal gå efter for at få fibre nok.




Fibre forebygger kræft

Fiberrig kost er en forudsætning for et godt helbred. Det har forskere vidst i mange år.
Den britiske cancerforsker Denis Burkitt arbejdede som læge i Uganda og han lagde mærke til, at de afrikanere, der spiste traditionel afrikansk mad,havde et helt anderledes sygdomsmøster end de, der spiste vestlig mad.

Det skyldes, at den traditionelle afrikanske mad er rig på kostfibre og derfor led afrikanerne ikke af de vestlige sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og tarminfektioner.

Allerede i 1970'erne fandt den finske professor i klinisk kemi ved Helsinkis universitet Herman Adlercreutz ud af, at fiberrig kost var sundt.

I starten blev hans teorier ikke accepteret. Dengang mente man at fibre ikke var nødvendige.
Men senere viste Adlercreutz at stoffer isoleret fra rugfibre og sojaprotein kunne hæmme cancervækst.

Siden 1970'erne er der offentgjort et stort antal undersøgelser, der viser, at indtagelsen af fibre, sojaproteiner, hørfrø og sesamfrø og forskellige slags te forhindrer fremkomst og vækst af prostata- og brystkræft hos både mennesker og dyr.

I mange år har forskerne koncentreret sig om at forske i antioxidanternes virkning. Men i de senere år er mere og mere forskning rettet mod fibrenes betydning.

Lars Ove Dragsted, der er professor og biokemiker ved Københavns Universitet, mener at fibre fra frugt, grønt og fuldkorn spiller en langt større rolle for helbredet end antioxidanterne.

Når sundhedsstyrelsen anbefaler os at spise 6 stykker frugt og grønt om dagen, har de længe gjort det pga af indholdet af antioxidanter, som forebygger bl.a. kræft, hjertekarsygdomme og diabetes.

I de senere år nævner flere og flere, at det nok ikke nødvendigvis er antioxidanterne, men nogle endnu ukendte plantenæringsstoffer, der gør det.

Måske det er fibrene, der er årsagen..... Men uanset hvilke stoffer, der er de virksomme, så handler det bare om at få ændret kostvaner, så du dagligt får masser af frugt, grønt og fuldkorn.





Opløselige og uopløselige fibre

Der findes mange forskellige slags kostfibre, men vi kan opdele dem i to hovegrupper: de opløselige og de uopløselige.

De opløselige fibre kan binde vand med op til 15 gange deres egen vægt.
Det får maden til at fylde meget mere i maven og giver derfor en god mæthedsfølelse.
Opløselige fibre er fibre som pektin, fruktaner og beta-glukaner.

Pektin er det stof i planternes cellevæg, som binder cellerne sammen. Det findes derfor i alle planter og det store indhold kan du finde i æbler, bananer, pærer, svesker, abrikoser, stikkelsbær, gulerødder, tørrede bønner og i de hvide membraner i citrusfrugter.

Fruktaner finder du bl.a. i løg, hvidløg , porrer, asparges, jordskokker, artiskokker og bananer.

Beta-glukaner findes i kornarter som f.eks. byg og havre.




De uopløselige fibre optages slet ikke i kroppen, men ryger igennem systemet og ud igen.
Men vi har alligevel meget brug for dem, da de er føde for nogle vigtige bakteriestammer i tarmen, som producerer kræfthæmende stoffer.

Adlercreutz's forskning har vist, at når du tager antibiotika forsvinder disse kræfthæmmende stoffer i mere end 3 måender. Så hvis der er på antibiotika et par gange om året, så er du uden beskyttels mod kræft i mere end halvdelen af tiden.

I sojabønner findes der cancerbeskyttende stoffer, som ikke behøver disse bakterier, men som kan optages direkte af kroppen.
I stedet for antibiotika, som dræber tarmbakterierne, skal man tage probiotika, som forsyner tarmen med sunde bakterier.
Det kan f.eks. være yoghurt, A38 og bifidus og dofilus samt ProViras frugt- og bærdrikke. Bakterierne herfra sætter sig fast på tarmvæggen og producerer en række nyttige stoffer samt forhindrer at sygdomsfremkaldende bakterier sætter sig fast.

Nå, det var jo et sidespring, så lad os komme tilbage til emnet :-)

Uopløselige fibre er fibre som cellulose, ligning og arabinoxylaner.

Cellulose er et stof, der findes i alle planters cellevægge. Derfor findes stoffet i alle planter og det store indhold finder du bl.a. i hvedeklid.

Ligning finder du bl.a. i hvede, byg og rugs skaldele.

Arabinoxylaner finder du bl.a. i rug, byg og hvede.





Kostfibre giver sunde maver og styrker immunforsvaret

Mange danskere har problemer med fordøjelsen. Enten er maven hård eller også den for tynd med diarre til følge.
Når maven gør knuder, så er dagen ødelagt. Så det handler om at holde maven glad og i god form.

Der er et gammelt ordsprog, der siger, at vejen til mandens hjerte går gennem hans mave.
Det er nok ikke helt forkert. Hvis du kan holde din mave - og din mands/kvindes mave i form, så er livet meget lettere.

En ting er en dårlig mave - en anden ting er, at det kan være en foreløber for værre problemer som forskellige former for tarmkræft.
Desværre er der mange danskere, der hvert år dør af disse kræftformer.

Men hjælpen er nær. Den er billig! Den er lige til at gå til!
Hjælpen er kostfibre!

Ja, det er egentlig temmelig utroligt, at vi er så blinde for noget, der er så simpelt.
Masser af forskning viser, at en fiberrig kost kan hjælpe din fordøjelse på vej. Fibrene kan faktisk rette op på abnorme motoriske mønstre i tyktarmen, som findes ved mange tarmsygdomme.

Fiberen pektin virker på den måde, at den binder vand til tarmindholdet, så det vokser og presser mere på tarmvæggene. Det stimulerer tarmvæggen til at skubbe indholdet ud. Og det er jo netop redningen hvis du lider af forstoppelse. Husk at drikke godt med væske samtidig.

Forsøg viser også, at mangel på fibre fremmer mavesår og specielt mavesår i tolvfingertarmen.
Denne form for mavesår kendtes slet ikke før 1900, men er taget til i løbet af de sidste hundrede år. Netop i den periode, hvor vi stoppede med at spise fibre. I stedet betyndte vi at spise hvidt mel, polerede ris, hvidt sukker og andre forarbejdede fødevarer, som satte en stopper for den sunde fiberrige kost.

Som et eksempel på denne tendens fremhæver Frank Tovey, der er en fremtrædende engelsk forsker indenfor kost og mavesår, at vi blot skal kigge på japanerne.

Japanerne har verdens højeste forekomst af mavesår og de indtager en kost, der er domineret af polerede ris.

Til sammenligning kan vi se på Kina, fortsætter Tovey. I det sydlige Kina, hvor der dyrkes mange ris (som poleres) er forekomsten af mavesår meget høj, mens den i det nordlige kina, hvor der dyrkes meget hvede (som spises uraffineret) er meget lav.
Forekomsten af mavesår er også meget lav i Nordindien, hvor kosten er domineret af uraffineret hvede (tilberedes som papirstynde sprøde brød).

Nogle kostfibre virker som præbiotika, der styrker dit immunforsvar. Det gælder bl.a. fruktaner og beta-glukaner.
Præbiotika vil sige, at kostfibrene er føde for de gode tarmbakterier som mælkesyrebakterier. Når de gode tarmbakterier trives, er de med til at gøre tarmvæggen stærkere og dermed sende gode signaler til immunforsvaret.





Skal du passe på vægten? så spis masser af kostfibre

Når du vælger at passe på vægten eller gå på slankekur, så er det værste ved processen, at du skal gå og føle dig sulten. Sulten kan få dig til at falde fra. Det er utroligt så stærk en følelse sult kan være.

Men hvis du sørger for at spise en kost med masser af kostfibre, så vil disse fibre suge masser af vand til sig og det vil få mavens indhold til at svulme og - og give dig en mæthedsfornemmelse.
Det sker fordi de sanser, som sender sultimpulser og mæthedsimpulser til hjernen sidder i mavesækkens væg.
Når mavesækken skrumper, så sender der sultimpulser til din hjerne og når mavesækken strammes ud, så stopper disse impulser.

Mad med masser af kostfibre fylder også meget på tallerkenen og ser ud af mere. Det forunderlige er, at du også mættes gennem synet. Så hvis du ser, du får masser af mad, så behøver du ikke så mange portioner.

Det gode ved kostfibre er at de fylder i maven og giver mæthedsfornemmelser - og at de samtidig ikke optages.

Kostfibre er særligt effektive overfor mavefedt, så mon ikke vi alle har nu får lyst til at sikre os masser af fibre? :-)





Hvis du gerne vil vide hvilke fødevarer, du skal gå efter for at få flere fibre, så læs her om gode kilder til kostfibre og få gode råd, der kan hjælpe dig til at komme igang.




Tilbage fra Kostfibre til Kost og sundhed
Tilbage hovesiden Skab din egen sundhed