Hvad gør stress ved din krop?


Stress påvirker din krop og dit sind. Men hvad gør stress egentligt som er sundt og hvad gør stress som er usundt?

Det vil jeg give dig svar på her.


Sådan påvirker stress din krop

Når du kommer i en presset situation, sendes der adrenalin ud i blodet. Adrenalin kaldes også for kamphormoner (kæmp eller flygt) eller stressshormoner.

Adrenalinen får vores puls til at stige, der lukkes af for blodgennemstrømingen til de indre organer - hvem har lige brug for fordøje, hvis det farlige dyr står lige foran dig og det gælder dit liv? Nej vel. Så du har brug for at al energi sendes ud i dine muskler så du kan kæmpe/flygte.

Du bliver i stand til at tænke hurtigere, tage hurtigere beslutninger og i det hele taget blive meget mere effektiv end normalt.
Din trang til at gå på toilettet forsvinder og det samme gør behovet for at sove.

Den positive effekt af disse ændringer i din krop varer kun nogle få timer.
Så skal du gerne ud af tilstanden og lade kroppen restituere.
Får kroppen ro og tid til restitution, så er det faktisk rigtigt sundt at få dette stress-kick.Det styrker dit immunforsvar.

Problemerne opstår først hvis din krop ikke får ro. For eksempel hvis årsagerne til dit stressanfald ikke forsvinder og du bliver i tilstanden længe.
Det kan din krop ikke tåle.

Så får du spiseforstyrrelser - der er jo helt lukket af for normal fordøjelse og normale processer i dine indre organer.
Du får søvnproblemer, hovedpine, svedeture, mavesmerter, indre uro - du har sikkert prøvet en hjertebanken, som ikke vil holde op.
Det er meget ubehageligt - og altså også farligt for din krop i længden.

Dit immunforsvar svækkes og du rager alle mulige sygdomme til dig.
Hvis du lider af kroniske sygdomme, vil de forværres.

Jeg led af migræne og det er helt klart, at hovedpiner og migræneanfald forlænges og forstærkes af stress.


Sådan påvirker stress din psyke og adfærd

Ud over de fysiske tegn, kommer der en masse psykiske kendetegn.
Du føler dig rastløs, har svært ved at koncentrere dig, får hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær, du kommer ofte i fårligt humør og oplever måske at du har en kort lunte (ja, det kan godt være, at du altid har det - men så bliver den bare endnu kortere :-) )

Din adfærd kan også ændre sig.
Mange får lyst til at dulme al deres uro i forskellige stimulanser. Det kan være alkohol, tobak eller kaffe.

Ofte ses også et øget sygefravær - for dit immunforsvar er jo så ringe, at alt bider på dig.




Hvad gør stress ved din krop - oversigt

Fysiske tegn

* Hjertebanken
* Svedeture
* Spiseforstyrrelser, ofte i form af at du mister appetitten
* Hovedpine
* Hyppige infektioner pga forringet immunsystem
* Forværring af kroniske sygdomme som f.eks. sukkersyge


Psykiske tegn

* Indre uro
* Besvær med at koncentrere dig
* Hukommelsesbesvær
* Dårligt humør - kort lunte
* Du føler dig meget træt
* Rastløshed


Adfærdsændringer

* Øget trang til stimulanser som kaffe, tobak og alkohol
* Øget sygefravær
* Mere irritabel
* Du udskyder ting
* Søvnløshed - du har svært ved at sove om natten
* Du holder dig mere for dig selv





Du kan læse mere om stress her:

- Hvad er stress. Definitioner. Hvad er sund/usund stress
- Årsager til stress. Hvad er det, der giver stress
- Min historie. Sådan gik jeg ned med stress
- Sådan kom jeg tilbage fra stress
- Test dig selv. Er du stresset?
- Bliv fri for stress. 10 gode råd til at undgå stress
- Husk tilskud af vitaminer og mineraler, når du er stresset



Tilbage fra Hvad gør stress til Stress og sundhed
Tilbage fra Hvad gør stress til Skab din egen sundhed