Fiskeolie er mirakelmedicin

Fiskeolie er vigtigt for helbredet - det ved du nok allerede. Men ved du også at omega 3 fedtsyrerne i fiske olien virker mod hovedpine og migræne?

Da jeg læste at omega-3-fiskeolie mindskede migrænen hos 60% af de patienter, der deltog i et kostforsøg, var jeg klar til at afprøve det selv. Måske jeg var så heldig at være blandt de 60%....(jeg er ikke den store fiskespiser, så det gav jo god mening)

Det var jeg! Heldig, altså. Det virkede!! På under 3 måneder ændrede mit liv sig totalt! Ikke mere en tur i sengen pga migræne!

Der er lavet masser af forsøg med fiskeolie og omega 3 fedtsyrers påvirkning af hjernen - det er jo utroligt, hvad du opnå ved at spise dem.

Jeg vil fortælle dig om nogle af de forbløffende resultater, der er fundet i forsøg.

Laks er en god kilde til sund fiskeolie Så her kan du læse at fiskeolie:

- Virker mod migræne
- Giver stærke hjerner
- Mindsker stress

og til sidst

- Hvordan omega-3-fiskeolie påvirker hjernecellerne
- Hvorfor er forholdet mellem omega 3 og omega 6 vigtigt

Lider du også af hovedpine og migræne? Så er det værd at afprøve kosttilskud i form af kapsler med omega-3-fiskeolie. Du vil samtidig få en masse andre gode effekter :-)




Tast din E-mail Adresse
Tast dit fornavn (frivilligt)
Then

Don't worry — your e-mail address is totally secure.
I promise to use it only to send you Sund & Glad.

Abonner på mit månedlige nyhedsbrev, Sund & Glad.

Det vil hver måned informere dig om de nye informationer, jeg lægger ud på hjemmesiden og give dig Sundheds-tips, som du kan tage i brug med det samme.





Fiskeolie mod migræne

Migrænepatienter med svær migræne indtog i et forsøg i USA fiskeolie i kapsler i 6 uger. 60% af forsøgspersonerne oplevede et fantastisk resultat: Både antallet af anfald blev reduceret - fra to om ugen til to hver anden uge - og smerterne ved anfaldet blev reduceret.

Kapsler med fiskeolie Forsøget blev udført ved University of Cincinnati College of Medicine af Timothy McCarren.
Det betyder selvfølgelig ikke, at du bare kan tage en kapsel med fiskeolie, når du mærker at hovedpinen er på vej.

Men resultaterne tyder på, at du ved at spise fede fisk som laks, tun og makrel regelmæssigt - eller indtage fiskeolien i form af kapsler - kan få en langtidsvirkning på hjernen, som for nogle patienter mindsker migræneanfaldene.

McCarren fandt også at mange migrænepatienter kan forebygge migræne ved at mindske indtagelsen af animalsk fedtstof. Det skyldes, at mættet fedtstof stimulerer dannelsen af et bestemt hormonlignende stof, som kan føre til udløsning af migræne.

Så prøv en 6 ugers kur med omega-3-fiskeolie og meget lidt animalsk fedststof (spis fisk og magert kød - drop ribbenstegen og andet fedt kød i den periode). Måske du også er blandt de 60%.

Men læs bare videre. For hjælper olien ikke på din migræne, så er der mange andre fordele at opnå.



Fiskeolie giver stærke hjerner

Hvem vil ikke gerne have en stærk hjerne?
Hvis ikke min migræne kunne få mig til at sluge disse kapsler, så kunne det her forskningresultat. Nu skal du høre:

Antolin M. Lorente fra Baylor University gennemførte en undersøgelse af fiskeoliens indflydelse på 140 gravide kvinder. Alle kvinderne var veluddannede og tilhørte middelklassen i de større byer - og i en ernæringsmæssig god tilstand. Gennem fire måneder efter fødslen fik halvdelen af kvinderne fiskeolie, den anden halvdel placebo.

Det viste sig, at de kvinder, der fik omega-3-fiskeolie, forbedrede deres mentale funktionsevner, især koncentrationsevne og opmærksomhed. Det kunne tyde på, at selv hjerner, der er i god stand, kan komme til at fungere bedre ved indtagelse af fiske olie.

Andre undersøgelser understøtter dette.
Den japanske forsker K. Myanaga har vist, at omega-3-fiskeolie forøger hjernens effektivitet hos normale mennesker.
Var det ikke noget?

Myanaga undersøgte hastigheden på en bestemt hjernebølge (p300), der er tæt forbundet med indlæring og hukommelse. Jo hurtigere hastigheden er på denne bølge, jo bedre er hjernen til at lære og huske.
26 forsøgspersoner fik målt deres p300-hastighed. Dernæst fik de tilskud af fiskeolie og efter bare to timer fik de målt hastigheden igen. Tænk, hastigheden var markant højere hos de personer, der fik fiskeolie.

Så måske vi skal huske at indtage et par kapsler, når vi skal til eksamen eller andre præstationskrævende aktiviteter.



Fiskeolie mindsker stress

Har du også lagt mærke til at når du er stresset, så er du mere pirrelig og aggresiv? Det er ikke en rar følelse.
Da jeg var stresset, oplevede jeg ofte, at jeg lettere kom til at skælde ud på mand og børn. Ikke rart!

Men der er hjælp at hente :-) Ja, rigtig gættet. Omega-3-fiskeolie kan påvirke pirrelighed, aggresivitet og stress.

På Toyamas medicinske og farmaceutiske universitet blev der udført en undersøgelse af 41 japanske studerende. Forskerne målte de studerendes aggresivitetsniveau (gennem nogle psykologiske standardtest) lige før sommerferiens afslutning - hvor alle var helt afstressede - og så igen op til jul i eksamenstiden, hvor alle var voldsomt stressede.

I de sidste 3 måneder op til eksamen indtog de studerende kapsler med olie. Halvdelen af forsøgspersonerne fik olie fra fisk og de andre fik soyaolie. Selvfølgelig vidste ingen af deltagerne, hvad der var i den kapsel, som de tog.

Resultatet var forbløffende! Ingen af de studerende, der havde fået fiskeolie viste tegn på stress og aggresivitet i den meget travle og stressfyldte eksamensperiode. Men for de studerende, der havde fået soyaolie var der en stigning på gennemsnitlig 9% - i enkelte tilfælde helt op til 46%.

Så husk endelig omega-3-fiskeolien, når du har stressede perioder!

Hvis du lider af migræne - som jeg gjorde - og samtidig er stresset - som jeg også var: Ja, så lader det til, at dette herlige kosttilskud kan virke på begge dele samtidig og give dobbelt effekt.



Hvordan virker fiskeolien på hjernecellerne?

De historier, jeg har fortalt dig om dette herlige kosttilskuds fantastisk effekter, virker jo noget overdrevet. Hvordan kan det nu hænge sammen, tænker du nok, Ikke?

Det gjorde jeg i hvert fald. Nu skal du høre hvordan det hænger sammen.

Vores krop og hjerne er en stor biokemisk fabrik. Alt hvad der foregår er meget indviklet, men heldigvis har dygtige forskere fundet ud af hvordan flere af disse biokemiske processer fungerer.

Jeg vil give dig en simpel forklaring her.

En hjernecelle er omgivet af membraner, som holder uønskede ting ude af cellen og som styrer kommunikationen med andre celler. Når hjernen arbejder, sendes der impulser gennem nervebanerne, fra en hjernecelle til den næste. Mellem cellerne er der et kontaktpunkt, det vi kalder en synapse. Her springer signalet fra den ene celle til den næste. For at det kan ske, skal cellen have en god membran - hvis der er problemer med membranen, er der problemer med kommunikationen mellem hjernecellerne.

Membranerne er opbygget af to lag fedtmolekyler, så al kommunikation er altså afhængig af at det fedtstof, som membranerne er dannet af. Membraner skal være bløde og elastiske - ellers fungerer den ikke. Rigtigt tænkt! Bløde som olien fra fisk!

Hvis fedtstoffet er hærdet som spæk, bliver membranen stiv og hård - og kommunikationen forringes.

60% af hjernen består af lipider dvs. fedstoffer. Din hjerne er ganske enkelt bygget op af det fedt, du spiser. Hvis du spiser mest hårdt fedt, får du hårde membraner og en masse skavanker - spiser du flydende fedt, får du bløde funktionsdygtige membraner. Din hjerne fungerer bedre.

Så sørg for dine hjerneceller er opbygget af olie fra fisk.



Hvorfor er forholdet mellem omega 3 og omega 6 så vigtigt?

Der er flere forskellige slags fedtsyrer i vores mad, bl.a. omega 3 og omega 6. Omega 3 får du fra fisk og omega 6 fra vegetabilske olier (som majolie, solsikkeolier, færdiglavede dressinger, margarine o.lign)

Din hjerne har brug for begge dele, men i et bestemt forhold.

Stenaldermennesket fik den optimale kost til udvikling af hjernen og i den kost var forholdet mellem omega 3 og omega 6 som 1:1.

Undersøgelser har vist at amerikanerne spiser 15-20 gange så meget omega 6 som omega 3. Selv om vi her i norden måske ikke er helt så langt ude som dem, så har vi også problemer med at få det rette forhold.

Men hvorfor er det forhold, så vigtigt?

Omega 6 i for store mængder giver betændelsestilstande i hjernen. Omega 3 bekæmper disse tilstande (det samme gør andre antioxidanter som C- og E-vitamin). Hvis der er for meget omega 6 i forhold til omega 3 vil betændelsestilstandene vokse.

Problemet med disse betændelsestilstande er, at de ødelægger nervecellerne. Først virker de dårligere og dårligere og til sidst dør de. Undervejs kan de udløse/forstærke mange forskellige sygdomme som demens, depression, Altzheimers og højst sandsynligt også migræne.

Så når du går i gang med at spise fiskeolie, så husk, at det ikke kun er mængden, der er vigtigt. Nej, det aller vigtigste er forholdet mellem omega 3 og omega 6. Så skru ned for indtagelsen af omega 6 (undgå majsolie, solsikkeolie, færdiglavede dressinger, margarine o.lign.).

Tilbage fra Fiskeolie til Kosttilskud
Tilbage fra Fiskeolie til Skab-din-egen-sundhed