Ansvarsfraskrivelse



Dette site er ikke en erstatning for lægelige diagnoser og behandling.
Sitet er kun til information og underholdning.

Jeg led af hovedpine i form af spændingshovedpine, migræne og rygproblemer i flere år. Det hele kulminerede med at jeg gik ned med stress.
Det satte skub i mig. Jeg besluttede, at nu skulle det være slut.
Sitet her fortæller om min vej tilbage til et sundt og godt liv uden hovedpine, rygproblemer og stress.

Nøglen til forandringen er det sunde liv. Det skaber du selv - det kan du ikke købe og ingen kan give dig det.

Jeg er uddannet idrætsfysiolog på Københavns Universitet, så det undrede mig jo utroligt, at sådan en som jeg kunne leve usundt uden at vide det.
Jeg troede, at jeg levede sundt!
Så jeg tænker, at når det kan gå galt for én som mig, så må der være nogle derude, der kan få glæde af at høre min historie. Derfor har jeg lavet dette site.

På min vej læste jeg et utal af bøger. Så min gamle viden fra min uddannelse blev frisket op og udbygget væsentligt.
De bedste af disse bøger - som også er kilderne til fakta-indholdet her på sitet - kan du se en liste over her.

Jeg er dog ikke læge og jeg kan derfor ikke stille diagnoser. Hvis du fejler noget, så start med at gå til din egen læge. Det var også hvad, jeg selv gjorde.
Hvis du ikke føler vedkommende er kompetent, så find en anden.


Jeg håber, du bliver inspireret af indholdet på sitet her, så du også gør noget aktivt for at skabe din sundhed.

Jeg vil forsat udvide det med mere indhold. Så jeg inviterer dig til at komme tilbage.





Tilbage fra Ansvarsfraskrivelse til startsiden Skab din egen sundhed